»Jeg hader Åsne nu. Hun misbrugte min kærlighed til hende, min gæstfrihed og min venlighed«. Den 57-årige afghanske boghandler Shah Mohammed har ikke mange plusord tilovers for den norske journalist og forfatter Åsne Seierstad. Efter at have læst romanen 'Boghandleren i Kabul' er han skuffet over, at han optræder som hovedperson i bogen, uden at Åsne Seierstad har spurgt ham først. I et interview til den norske avis Verdens Gang (VG) onsdag forklarer han, at han troede, bogen handlede om 'afghansk kultur'. Han føler, forfatteren har misbrugt den åbenhed, han og hans familie udviste, da de lod Åsne Seierstad bo sammen med sig i fem måneder sidste år. »Jeg bød hende velkommen i overensstemmelse med de afghanske høflighedsnormer uden at kræve noget af hende.« Skjulte ikke noget »Vi lod hende komme helt tæt på vores interne familieaffærer, og jeg skjulte aldrig noget for hende«, siger Shah Mohammad i interviewet. Derfor steg blodtrykket mærkbart, da han opdagede, at de private samtaler var røget ned på blokken uden hans samtykke. Han frygter, at bogen kan skade hans familie, fordi Åsne Seierstad ikke har anonymiseret dem tilstrækkeligt. For eksempel kan det skabe problemer for familien, at offentligheden får kendskab til, at hans søstre har kærester. »Hvis deres mænd får det at vide, betyder det enten skilsmisse eller død«, frygter Shah Mohammad. Har udeladt meget Stridens kerne, Åsne Seierstad, tager beskyldningerne med ro og kan ikke genkende forløbet, som boghandleren beskriver det, siger hun efterfølgende til VG's netavis. »Vi diskuterede de mest kontroversielle ting, mens jeg boede hos familien«, siger hun til VG. »Jeg har udeladt temmelig meget, enten for at beskytte dem eller efter ønske fra familien«. Hun undrer sig over den hårde tone, Shah Mohammed lægger for dagen. Beder for Seierstad »Jeg blev overrasket over, han hader mig. Det har han aldrig sagt til mig. Da jeg talte med ham i telefon i går (onsdag, red.), sagde han, at han beder for mig hver dag«, siger hun i interviewet til VG's netavis. Boghandleren truer nu med en retssag, hvis ikke Åsne Seierstad vil sætte sig ned med ham i en uge, så de sammen kan skrive bogen om. Et krav, hun straks har afvist. Hun tror og håber ikke, det bliver nødvendigt med en retssag, men ønsker ikke at kommentere sagen yderligere.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Morten Messerschmidt: »Virkeligheden er jo, at blå blok tabte valget«
-
Du slipper ikke serien om de uopsigtsvækkende personer, før den er forbi
-
Hårdt presset Trump truer Europa med det store brud
-
De to håndværkere kan næsten ikke overskue, at strækningen er lukket for trafik: »Det her er fuldstændig vanvittigt«
-
Trump trækker 5.000 soldater hjem fra Tyskland
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
De to håndværkere kan næsten ikke overskue, at strækningen er lukket for trafik: »Det her er fuldstændig vanvittigt«
Debatindlæg af Morten Jarlbæk Pedersen





