0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Saddams poetiske åre

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mette Dreyer
Foto: Mette Dreyer

Tegning: Mette Dreyer

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Sidste år satte de irakiske skoler tre romaner på det pensum, som alle landets skoleelever skal igennem som led i deres almene dannelse. Fælles for dem er, at de er halvhistoriske, skrevet i et svulstigt, romantisk sprog og glorificerer fædrelandets kamp mod udenlandske fjender.

Og at de angiveligt er skrevet af Saddam Hussein.

Usædvanligt? Ja, mon ikke. Lige siden det første gang rygtedes, at bogen 'Zabibah og kongen', der blev udgivet i efteråret 2000, var skrevet af ingen ringere end den irakiske førstemand, har den og de to efterfølgere været en verdenssensation. Endda uden at være oversat fra arabisk til nogen andre sprog.

'Zabibah og kongen' er blevet til et megahit på det statslige irakiske teater og vil snart blive til en tv-serie i 20 afsnit. Efterretningstjenester studerer bøgerne for at se, om de kan give en smutvej til Saddams underbevidsthed.

Officielt er bøgerne blot skrevet 'af deres forfatter'. I forordet beskrives han som en mand, der ønsker at være anonym »af ydmyghed, som de af Iraks sønner, der er parat til at ofre deres liv og ejendomme for deres land og aldrig vil tale om deres store bedrifter«.

Men meget hurtigt efter udgivelsen af 'Zabibah og kongen' forlød det i Bagdad - en by, hvor rygter er en fantastisk effektiv udtryksform - at det var Saddam Hussein selv, der havde siddet ved skrivemaskinen. Først og fremmest skyldtes det de helt overstrømmende anmeldelser, bogen fik i statspressen. Anmeldelser, der tydede på, at anmelderne havde en ladt pistol i ryggen, da de skrev.

Og i december 2001 skrev avisen Babel, der i øvrigt er ejet af Saddam Husseins søn Uday, at den var god nok. Det var Saddam Hussein, der havde skrevet de to første bøger. Saddam er altså ikke blot et lysende juridisk geni og en stor statsmandsbegavelse ifølge den til sandhed ophøjede officielle mytologi. Han er også en fremragende forfatter.

Så i dag er ingen på gaden i tvivl om, at Saddam Hussein er manden bag de tre bøger. Det er selvfølgelig muligt, at han har samarbejdet med en egentlig forfatter, som har fået pålæg om at skrive en bog, som Saddam ville gøre det. Men på den anden side er det meget muligt, at Saddam Hussein - hvis ego er så stort, at det kan opfanges på radar - har brugt de ensomme aftener i præsidentpaladserne på at skrive, vurderer lige så mange.

»Saddams stil, sætningsstruktur og personlige udtryk er tydeligt til stede i romanen«, hed det således i et CIA-notat, som blev opsnappet af den amerikanske avis New York Times.
»Dialogen afslører et bredt spektrum af Saddams tænkemåder: Klan- og stammeværdibegreber er allestedsnærværende, og familien er det eneste sikre og troværdige«, hed det videre.

Så vidt CIA, der åbenbart har en afdeling for litteraturanalyse - muligvis belært af fiaskoen i, at man ikke tidligt foretog en grundig gennemlæsning af 'Mein Kampf'.

Den gode konge
'Zabibah og kongen' er en allegori, der er skåret ud i pap. Den handler om en god, men rådvild konge, der ønsker at være en retfærdig hersker, men får dårlige råd af sine nærmeste og tilsyneladende er en smule naiv.

Ind kommer Zabibah, en smuk, gift bondepige, som kongen forelsker sig i og har lange diskussioner med. Hun fortæller ham blandt andet, at det er godt for en hersker at være streng mod sit folk, blot det er for dets eget bedste.

Kærlighedshistorien ender med en tragedie. En gruppe onde mænd laver en sammensværgelse med et fjendtligt land mod kongen; blandt dem er en jøde, der spekulerer mod den nationale valuta, og Zabibahs ægtemand.

Til slut voldtages og dræbes Zabibah af sin mand. Kongen vågner op til dåd og hævner hende og fordriver fjenden. Så dør han af ikke nærmere specificerede årsager, og folket forstår, hvad de har mistet. Slut.

I tolkningen noterer flere analytikere sig, at datoen for Zabibahs voldtægt - 17. januar - er datoen for de første allierede bombardementer af Irak i 1991 under Golfkrigen. At 'Zabibah' er Irak, og 'kongen' er et romantisk billede af Saddam Hussein, synes at ligge lige for. Og konklusionen ligeledes: Skal man være en god hersker, må man lytte til sit land, opføre sig strengt og bekæmpe de ydre fjender og deres sammensværgelser.

Den britiske forfatter Ben Macintyre beskriver i britiske The Times skrivestilen som »pompøs, pedantisk propaganda« og bemærker, at selv sexscenerne har et militært præg - »wham, bam, thank you Saddam«, som han tørt konstaterer.

I 'Den befæstede borg', der udkom i efteråret 2001, er handlingen flyttet til den virkelige verden i 1990'erne. Hovedpersonen er en ung irakisk krigsveteran fra krigen mod Iran 1980-1988 og Golfkrigen. Han forelsker sig i en kurdisk pige, men deres ægteskab hindres af det fjendtlige styre i det nordlige Irak - altså det kurdiske område, der efter Golfkrigen har været uden for Saddams kontrol. Igen er der et tydeligt underliggende budskab om, at det er vigtigt at bevare landets enhed, her mellem arabiske og kurdiske irakere.

»Vi har arvet dette land og denne fæstning; ingen kan købe det af os for penge. De sande ejere af landet og fæstningen er de, som er parate til at ofre deres blod for dem, som vil forsvare dem og beskytte dem. Således arvede vi det, og således skal det forblive«, lyder det blandt andet i en salut fra heltens mor ifølge Babel.

Og sidste forår udkom så 'Mænd og en by', der ifølge flere analytikere er mere selvbiografisk end de to foregående. Her er temaet om jihad i betydningen 'hellig krig' konstant til stede.

Det statslige nyhedsbureau INA indledte sin omtale af bogen med ordene: »Fra det tjæresorte mørke, fra sjælens og kroppens lidelser, fra viljen til at nå sine mål trods tyranni og uretfærdighed fremdukkede en ædel og tapper ridder, som kaldte æren til sin side«.

Ifølge INA er der tale om en bog, der »selvsikkert fortæller om sin forfatters personlighed. Det er en sigende biografi om et folks liv, som skildres gennem livet for en ridder, der lige fra barnsben undlod at synke ned i apati«.