Anne Franks dagbog er en af de mest læste bøger i verden, og næsten en million turister besøger hvert år det sted i Amsterdam, hvor hun sammen med sine forældre, søskende og familiens venner skjulte sig mellem 1942 og 1944 for at undgå deportation til en af nazisternes udryddelseslejre.

Millioner har set filmen og teaterstykket om pigen, der blev et symbol på de jødiske ofre for nazismens grusomheder mellem 1933 og 1945, og de har næsten alle stillet spørgsmålet: hvem var manden eller kvinden, der afslørede familien Franks gemmested for nazisterne?

4. august 1944 kom en deling hollandske politifolk anført af den østrigske SS-officer, Karl Silberbauer, nemlig til lagerbygningen ved en af Amsterdams kanaler for at arrestere familien. De blev en for en trukket frem af deres skjul, men i forvirringen faldt en stak dokumenter og Annes dagbog på gulvet. Den blev kort tid efter samlet op af en af familiens bekendte, der overlod den til Annes far, Otto Frank, da han som den eneste overlevende vendte tilbage fra KZ-lejrenes rædsler i 1945.

Siden udgivelsen af dagbogen i 1948 og især efter oversættelsen til engelsk i 1952, har et utal af forskere og journalister forsøgt at løse mysteriet, men nu er man tæt på. Om kort tid offentliggør en hollandsk kommission resultatet af dens undersøgelser, og dens arbejde peger i retning af en af familiens bekendte, den antisemitiske forretningsmand Anton Ahlers.

Flere mistænkte
Han kom allerede i søgelyset i forbindelse med udgivelsen af den britiske kunsthistoriker Carol Ann Lees bog om Anne Franks far, Otto Frank, sidste år. I bogen med titlen 'The Hidden Life of Otto Frank' pegede hun på Anton Ahlers som den sandsynlige gerningsmand, og afsløringen vakte så stor opsigt i Holland, at det hollandske institut for krigsdokumentation, NIWD, besluttede at gennemføre en ny undersøgelse.

Efter gennemgang af arkiverne og afhøringer af overlevende vidner er resultatet på vej, og ifølge undersøgelsens leder, historikeren David Barnouw, viser sporet i retning af Anton Ahlers.

»Man må ikke gøre sig illusioner. Alle vidnerne er døde, og vi har ikke midlerne til at fremskaffe egentlige beviser. Men når det er sagt må man indrømme, at Carol Ann Lees hypotese synes velunderbygget. Ahlers forekommer at være den rigtige kandidat. I hvert fald den bedste, vi har i dag«, udtaler David Barnouw til det franske nyhedsmagasin l' Express.

Hermed forekommer de hidtil mistænkte at gå fri. Umiddelbart efter krigen fik en tidligere lagerarbejder, Willem Van Maaren, sin gøren og laden op til arrestationen af familien Frank 4. august 1944 undersøgt. Han arbejdede i den lagerbygning, hvor de skjulte sig. Han kendte også deres gemmested, men de endelige beviser manglede.

Den kendte nazijæger, Simon Wiesenthal, gik også ind i sagen. Han opsøgte i 1963 den tidligere SS-officer Karl Silberbauer, der arresterede familien sammen med hollandsk politi. I 1963 var Karl Silberbauer en betroet medarbejder i politistyrken i Wien, og han nægtede konsekvent at udtale sig frem til sin død i 1972.

Sidste år dukkede en anden mistænkt ud over Anton Ahlers op, nemlig rengøringskonen Lena Hartog, der arbejdede i lagerbygningen. Hun blev nævnt i en bog af den østrigske forfatter Melissa Müller, og de nye teorier fik de hollandske myndigheder til at reagere.

Glansbillede revner
For pludselig stod de med tre mistænkte, som historikeren David Barnouw udtalte til hollandsk radio, da bøgerne udkom, og interessen for Anne Frank er enorm.

»Alt, hvad der har med Anne Frank at gøre, synes at være vigtigt. Sidste år besøgte 900.000 turister det sted, hun skjulte sig, og mere end de 900.000 er interesserede i, hvad der skete i de sidste uger, hun levede«.

Det gælder blandt andet læserne af de 31 millioner eksemplarer af dagbogen, som er oversat til 67 sprog, og de millioner, der har set filmen og teaterstykket om den unge, tyskfødte piges liv.

Men undersøgelsen af omstændighederne ved tilfangetagelsen af familien Frank fik også debatten om hollændernes rolle under den tyske besættelse til at blusse op. Tyskernes fremfærd i Holland var langt mere brutal end i Danmark, modstandskampen var mere omfattende og kun en fjerdedel af landets jødiske befolkning overlevede.

I mange år var den hollandske historie om den tyske besættelse af landet et glansbillede med fortællinger om heroiske hollændere og tyske skurke. Men som i andre besatte lande var virkeligheden også stikkere, kollaboratører og åbenlyse nazister som Anton Ahlers, manden der efter alt at dømme angav familien Frank.

En fjerdedel af de 25.000 jøder, der ligesom familien Frank skjulte sig, blev angivet af deres naboer eller bekendte. I alt blev over 100.000 hollandske jøder myrdet under den tyske besættelse af landet.

Det er skæbnens ironi, at Otto Frank og Anton Ahlers havde forretninger sammen, og at de to mænd også efter krigen havde god kontakt med hinanden. Var det fordi, Anton Ahlers kunne presse Otto Frank, der i lighed med andre forretningsfolk - også jødiske - havde handlet med besættelsesmagten, inden han skjulte sig sammen med sin familie i 1942, som Carol Ann Lee skriver i sin bog, eller var der andre årsager?

Den nye undersøgelse kaster ikke lys over denne gåde. Anton Ahlers døde i 2000, 20 år efter Otto Frank.