For fem mio. kr. over to år vil kulturminister Brian Mikkelsen fremme læselysten hos danske børn. Aktiviteterne i en større læsekampagne bliver sat i gang i forbindelse med et seminar om børn og bøger kort ind i det nye år. »Bøger er en unik del af børns opvækst og oplevelsesunivers - både med eventyr og fortællinger fra børns egen hverdag. Derfor håber jeg, at vi med nye aktiviteter og tiltag kan være med til at øge børns læselyst og læseglæde, så børn i endnu højere grad får glæde af bøgers gave til os som læsere«, udtaler ministeren. Brian Mikkelsen lancerede ideen om en læsekampagne allerede for to uger siden på Litteraturrådets årlige konference, og her begrundede han, hvorfor en læsekampagne efter hans mening er nødvendig. »Når jeg sætter fokus på børnene, så skyldes det, at vi voksne allerede ér blevet præsenteret for bogen, men for børnene i dag sker det ikke altid«, sagde Brian Mikkelsen på konferencen. Det er imidlertid først nu, kampagnen foreligger i detaljer. Og det er også først nu, ministeren har besluttet at afsætte fem mio. kr. til at fremme børns læselyst de kommende to år. Det skal ske Den kommende læsepakke har følgende indhold: Børn skal udvælge årets børnebog, som kåres ved en stor bogfest. Institutioner får en husforfatterordning, hvor forfattere tilknyttes for at lære børnene selv at fortælle historier. Foreløbig fem forløb er planlagt af hver tre måneders varighed. Der igangsættes en særlig biblioteksservice for børnehaver med fokus på de mindste. Det særlige website for børn og børnebøger, www.childbooks.dk, udbygges. Kampagnen sætter fokus på højtlæsning med både konkurrencer og undervisning. Den årligt tilbagevendende begivenhed, projekt 'Den gode historie', bliver også en del af kampagnen, som også får en udløber på hospitalerne. 'Ordenes magi' hedder denne del af initiativet, som er opstået i erkendelse af, at fortællingen har betydning for syge børns trivsel og helbredelse.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Vennen tastede falske navne ind i telefonen. Så Rasmus ikke skulle opdage løgnen
-
Verden gør klogt i at forberede sig på hævn
-
Mississippi er helt uforberedt på super tæt afstemning - har ingen lov om genoptælling
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Ekspert: Bemærkelsesværdigt, at der kun går få timer, inden en af Trumps egne lægger afstand
-
El-Sayeds frivillige mistede stemmen, da han så, hvordan valgfesten så ud
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.