Åben pejs, lænestol, sofa, lampetter med henblik på dunkel belysning - og masser af bøger. Bogelskerens kombination af arbejdsværelse, bibliotek og refugium kan indrettes meget forskelligt. Det er ikke alle forundt at kunne indrette sig så lækkert som den amerikanske nobelprisforfatter Sinclair Lewis (1885-1951) gjorde det, men lidt kan også gøre det. Alfa og omega er selvsagt, at læsehyggemiljøet overhovedet får lov at eksistere! Her er vi ved noget centralt. Man behøver bare kigge sig omkring i den nærmeste familie- og vennekreds eller spørge sine kolleger. Den uhyggelige sandhed vil hurtigt åbenbare sig: Folk har børneværelser og 'computerrum' og plads til masser af Disneyvideoer i stuen, men kun halvdelen har bogreoler i stuen. Selvom Deres bibliopat kender mange læsere, tilmed nogle, der er i besiddelse af vældigt mange bøger, er kun en enkelt i besiddelse af en egentlig boghule, idet vi definerer et sådant som et tilflugtssted, hvor fantasien, stimuleret af bøger m.m., kan boltre sig frit, og blodtrykket finde sit rette leje. Hvor man uden skyld kan bladre i samlingen af 'anatomibøger' helliget spindesidens legemlige fortrin, zappe rundt i årgangene af Fart & Tempo eller snuppe endnu en dosis Agatha Christie. Ja, vi spørger bare: Hvordan kan man overhovedet bruge betegnelsen 'velfærdssamfund' om et land, hvor mængden af boghuler er så lille, at den ikke engang er til at få øje på i Danmarks Statistiks oversigt over befolkningens velstandsgoder?!