»Ham har jeg sagt nej til«, siger forlaget Forums direktør, Ole Knudsen - og ser ikke engang ud, som om han er ked af, at forlaget ikke står som udgiver af dette års vinder af Nobelprisen i litteratur. Mens svenske, norske og finske forlag omkring ham jubler over, at de står som udgiver af ungareren Imre Kertész, forklarer Ole Knudsen, at han ikke engang fortryder, at han sagde nej til at udgive romanen 'Kaddish for et ufødt barn', der i stedet udkom på forlaget Batzer & Co. i foråret. Årsagen til Knudsens forbehold er meget enkel. Kertész har været mere end vanskelig at sælge til de danske bogkøbere, og han er endnu et eksempel i Nobelhistorien på, at de bogkyndige og de bogkøbende ofte er uenige. Imre Kertész fra Ungarn fik for nogle år siden udgivet sit hovedværk, 'De skæbneløse', på netop Forum, og man behøver ikke at spørge, hvordan salget gik, for ifølge Ole Knudsen kom der næsten flere eksemplarer retur fra boghandlerne, end der blev trykt. For Arild Batzer fra det lille Roskilde-forlag Batzer & Co. var der imidlertid ingen tvivl, da han først havde læst Kertész. »Hvis jeg finder en bog spændende og fortjent til udgivelse, så udgiver jeg den ofte, uanset hvad kasseapparatet siger. Hans foregående roman hos Forum var jo, hvad man kan kalde en lagersucces. Den seneste roman har jeg trykt i 1.000 eksemplarer. Der er vel solgt 400, og den sælger stadig stille og roligt. Forhåbentlig eksploderer salget nu, for det er næsten umuligt at udgive oversat litteratur uden statsstøtte«, siger Arild Batzer. Salg står ikke mål med kvalitet Kertész' bøger sælger lidt bedre i Sverige, hvor Norstedts har trykt hans seneste bog i 2.000-3.000 eksemplarer, men ligesom Arild Batzer mener også Norstedts chef, Svante Weyler, at salget på ingen måde står mål med den litterære kvalitet. »Man kan godt have levet i Europa gennem det 20. århundrede uden at have læst forfattere som Imre Kertész, men hvis man vil forstå og fuldstændig begribe Europa i den periode, er man nødt til at læse folk som Kertész, Primo Levi og Jorge Semprun«, siger Weyler. Han kender Kertész personligt, og han er fortryllet af den ungarske forfatters evne til at skildre ikke alene de tyske jødeudryddelser og det efterfølgende kommunistiske diktatur i Østeuropa, men også at han har været i stand til at bevare både sin forstand og en åben holdning til verden. »Han er en af de få, der har overlevet både kz-lejrene og kommunismen og været i stand til at berette om det. Hvis man leder efter det særlige ved Kertész, kan man ikke skille form fra indhold. Han skriver om noget helt særligt, men han gør det også på sin helt egen måde. Som 15-årig var han selv i bl.a. Auschwitz, og hans liv var meget lidelsesfuldt, men alligevel er der ingen oprørthed over hans måde at skildre det på. Og dertil kommer, at han selv er et varmt, muntert og sympatisk menneske, som også er i stand til at have en ironisk distance til sit eget liv. Jeg spurgte ham engang, hvilke kz-lejre jeg skulle besøge, hvorefter han svarede, at jeg bestemt ikke skulle tage til Auschwitz. »Det er bare et trist museum. Nej, tag til Birkenau, dét er interessant«, sagde han«, fortæller Svante Weyler. Den litterære agent Anneli Høier har i årevis haft Imre Kertész som en af sine favoritter til Nobelprisen, og efter hendes mening er han en af de få forfattere, som evner at slå bro fra Det Tredje Riges rædsler over det totalitære Østeuropa til i dag. Men hun ved godt, at Kertész ikke er nem at sælge. Dagen før han fik Nobelprisen, solgte hun ham til udgivelse på finsk. For første gang nogensinde. Nu håber hun, at prisen og en aktuel filmatisering af 'De skæbneløse' kan åbne resten af verdens øjne for Kertész. Måske endda også danskernes.