0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Aldrig hørt om ham!

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

»Åh, Kertész? Virkelig? Ganske overraskende. Han har da ikke skrevet særlig meget?«.

Sådan lyder en langtfra enestående international reaktion på torsdagens meddelelse fra det Svenske Akademi om, at den ungarske romanforfatter Imre Kertész er årets modtager af Nobelprisen i litteratur. Kommentaren kommer fra det ansete Washington-tidsskrift New Republics litteraturrredaktør Leon Wieseltier, der ifølge svenske Dagens Nyheter fortsætter:

»Selv har jeg kun læst 'Kaddish for et ufødt barn', en bog der berører én, men næppe imponerer som stor litteratur. Det er ikke let at tolke symbolikken i dette valg: Er man ude efter at belønne et af ofrene for holocaust? Så når han ikke op på niveau med en Primo Levi eller en Paul Celan. Her i USA er Kertész meget ukendt«.

Navnet forekommer bekendt
Noget kunne tyde på, at redaktør Wieseltier i skyndingen har glemt, at Nobelprisen ikke gives til afdøde forfattere. Men resultatet er mindst lige så negativt, da den svenske redaktion ringer til hovedkritikeren på Washington Post, Jonathan Yardley: »Kertész? Aldrig hørt om ham!«

Også New York Times måtte i sin fredagsudgave undvære personlige betragtninger fra avisens egne litteraturmedarbejdere. Som led i en ganske bred nyhedsdækning med uddrag af de to romaner, der er udkommet på engelsk (og på dansk: 'De skæbneløse' og 'Kaddish for et ufødt barn') citerer bladet den fransk-ungarske historiker Francois Fejto, der ser prisen som en stikpille til Ungarn for ikke som nation at have vedkendt sig et ansvar for deportationen af 600.000 jøder under Anden Verdenskrig:

»Kun for én anden forfatter, Primo Levi, er det lykkedes at fortælle, hvad der er overgået ham, på så mesterlig eller næsten humoristisk måde«, siger Fejto om Kertész.

»Jeg har hørt navnet, men jeg har aldrig læst en eneste tekst af ham,« siger derimod det franske dagblad Libérations litteraturkritiker Mathieu Lindon, stadig ifølge Dagens Nyheter. Han henviser imidlertid til sin kollega og chef Claire Devarrieux, som siger: »Der er flere store ungarske romanforfattere. Imre Kertész er ikke den største af dem. Men det er alligevel et godt valg«.

Helvede med humor
Den sydafrikanske forfatter Nadine Gordimer, der selv fik Nobelprisen i 1991, kalder derimod Kertész for et udmærket valg:

»Han var ikke min spidskandidat, men jeg nærer en oprigtig beundring for hans værker, de romaner jeg har læst af ham. Det er dét, der er det virkelig gode ved Nobelprisen, at den retter søgelyset mod forfatterskaber, der endnu ikke er den læsende offentlighed bekendt. Folk har alle mulige ideer om, hvad Nobelprisen er eller burde være, men det her er nok det allervigtigste. Jeg indrømmer, at jeg selv aldrig havde hørt tale om José Saramago, før han fik prisen, men da jeg læste hans romaner, føltes det som at få en stor gave«.

Blandt læserne af hans roman 'De skæbneløse' er også Sveriges statsminister Göran Persson: »«Jeg er meget glad. Det er et stort forfatterskab, der belønnes. Det er en person med en dramatisk baggrund, en opvækst i Auschwitz. Samtidig ser man, hvilken distance han har. Det er et gribende forfatterskab, der har almengyldig rækkevidde ind i vor egen tid«.

I det tyske Berlin-dagblad Tagesspiegel siger kritikeren Hellmuth Karasek efter flere møder med prismodtageren: »Jeg ville ikke (måske bortset fra hans skæbnefælle Aleksandar Tisma) kunne nævne nogen forfatter fra det 20. århundredes helvede, som var mere fortjent til Nobelprisen. Fordi hans prosa, som ikke sparer nogen for noget, er et uudsletteligt vidnesbyrd om menneskelighed«.

Det ny perspektiv
Mindre overraskende er det vel, at hans ungarske kolleger er tilfredse: »Det var på tide, han fik prisen. Sidste år var han vist kun et par stemmer fra at få den«, siger prismodtagerens gode ven, forfatteren György Spiro. »Somme tider er nobelpristagerne ikke tilstrækkeligt gode forfattere, men det er han denne gang«.

Redaktør Miklos Vajda fra tidsskriftet The Ungarian Quarterly er helt enig: »I flere årtier har vi ventet på, at Ungarn fik sin første nobelpris. Imre Kertész er et udmærket valg. Der findes en stor holocaustlitteratur, men ingen skriver som Kertész. Han ved virkelig, hvordan det er at være jøde i Centraleuropa«.

Fra universitetet i Budapest supplerer poeten og lingvistikprofessoren Adam Nadasdi, stadig ifølge Dagens Nyheter: »Imre Kertész balancerer mellem det traditionelle og det innovative eller moderne. Han accepteres af begge lejre. Jeg vil mene, hans værk er en milepæl i den ungarske litteratur. Endnu i dag har jøderne i Ungarn problemer, og han skriver om det, både for jøderne og for os andre«.

Netop dét, Kertész' originale greb om et langtfra ubeskrevet problemkompleks, lader da også til at have været det Svenske Akademis bevæggrund for pristildelingen:

»Vi har ikke belønnet en litterær kraftpræstation, hans bøger er få. Vi har betonet, at han har vist os et nyt sted«, konstaterede kritikeren Horace Engdahl, akademiets sekretær, og forklarede ifølge Dagens Nyheter uddybende, at prisen får Kertész heller ikke for sin stil eller sit formsprog, men for sin synsvinkel:

»Han har skabt et nyt litterært perspektiv. Det er en radikal og umedgørlig position. Han indgår ingen som helst forsoning med kulturen og samfundet, i grunden ikke engang med livet. På sæt og vis er hans bøger en traktat imod livet«.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce