Et af de mest bemærkelsesværdige kapitler i dansk forlagshistorie fik i går sin foreløbige afslutning, da forlaget Gyldendal besluttede sig for at gøre datterforlaget Rosinante til en mindre brik i den store forlagskonstruktion. Det bliver et nyt liv, hvor Rosinante med en håndfuld medarbejdere kommer til at indgå i et bofællesskab med Gyldendals andre mindre forlag på Købmagergade i København. Og det bliver for første gang i Rosinantes historie uden forlagets stifter, Merete Ries, som må forlade sit eget forlag efter tre år med underskud på i alt 13 mio. kr. »Merete Ries og jeg har haft nogle møder hen over sommeren, og vi kunne se, at det var nødvendigt med nogle radikale omlægninger af Rosinante«, siger adm. direktør Stig Andersen fra Gyldendal. Og ja, det var Gyldendal-ledelsen, der krævede, at hullet i Rosinantes kasse skulle lukkes, og at Rosinante skulle indgå i bofællesskab med Gyldendals mindre forlag. »Merete var enig i, at det nok ikke var et set up, som hun syntes var interessant for hende«, siger Stig Andersen. Og her kunne historien egentlig slutte - som det sker med mange historier fra erhvervslivet - med en diplomatisk kommentar fra Merete Ries, der lader skinne igennem, at neddroslingen af hendes livsværk bestemt ikke er hendes opfindelse. Hun kunne også sige, at hun som forlagets stifter bare glæder sig over, at Rosinante stadig findes, selv om det, der er sket, jo ikke ligefrem er noget, hun har drømt om, men at der jo på den anden side sker så meget i ens liv, som man ikke har indflydelse på. Og det er faktisk, præcis hvad hun siger. Man kan også sige, at nyheden om Rosinantes nye liv i Gyldendal-familien er slutningen på et eventyr. Nogle vil sige, det er en forudsigelig slutning, men sådan er det jo med eventyr. De har en helt fast opbygning. Efter dramatiske begivenheder ude i verden kommer hovedpersonen hjem igen. Hjem-ud-hjem. En ung mand Det er eventyr, der også handler om en ung mand, Peter Høeg, der blev verdensberømt og rig, selv om han kæmpede hårdt imod, men det er først og fremmest et eventyr om en snart 64-årig kvinde, der for godt 20 år siden i en sparerunde blev fyret fra sit job på Gyldendal, og i stedet for at gå i sort over sin skæbne besluttede kvinden sig efter et stykke tid for at starte sit eget lille forlag hjemme i kælderen under huset på Kirkevej i Ordrup. Og ikke for ingenting tog forlaget navn efter Don Quixotes stædige krikke. Livet som selvstændig forlægger var dog på ingen måde let for Merete Ries. Hun brændte for bøgerne, men også dengang i starten af 1980'erne var det svært at få økonomien til at løbe rundt. Men næse for bøgerne havde hun, forlæggeren, som selv oversatte og udgav Virginia Woolf og publicerede forfattere som Vole Soyinka, Jytte Borberg, Anne Marie Ejernæs og Botho Strauss. Hun kunne kende en god bog, når hun så den, og hun behøvede derfor heller ikke tænke sig om ret mange gange, da en ung mand en dag i 1988 dukkede op hjemme hos hende i privaten i Ordrup. Han var cyklet derud fra sit hjem på Østerbro, og med sig havde han et manuskript til en bog, som han bad hende læse. Hun svarede, at det ville hun gerne, men at hun ikke kunne love at gøre det lige med det samme. Den unge mand svarede, at det var helt i orden, for han havde alligevel brugt syv år på at skrive bogen, så om den blev læst den ene dag eller den anden, spillede ikke den store rolle. Bare den blev læst. Det blev den. Nærmest straks. Merete Ries pløjede sig gennem de 400 sider, der blev til den unge Peter Høegs debutroman, 'Forestilling om det tyvende århundrede', og siden blev hverken forlæggerens eller forfatterens liv det samme. Peter Høeg fik en drømmedebut i 1988, men ligesom Ries' øvrige udgivelser var der jo ikke ligefrem tale om en blockbuster-sællert. Høj kvalitet, gode anmeldelser, overskueligt oplag. Det er ikke den slags udgivelser, man bygger et stort forlag op på, så i juni året efter lader Merete Ries sig indlemme i Munksgaard-gruppen, som har den rige engelske Blackwell-koncern i ryggen. Merete Ries bliver redaktionschef på Munksgaard/Rosinante, som forlaget kommer til at hedde, og det begynder at gå fremad. Også for Peter Høeg, der udsender sin anden bog, 'Fortællinger om natten', og det går for alvor fremad, da han i 1992 kommer med sin moppedreng af en thriller, 'Frøken Smillas fornemmelse for sne'. Ja, fremgangen skyldes godt nok ikke, at danskerne løber stormløb på boghandlerne for at få den unge Høegs nyeste bog. Den bliver da flot modtaget af anmelderne, men det er faktisk bogens skæbne i udlandet, der åbner danskernes øjne for Høegs kvaliteter. Altså året efter. Høeg får et gennembrud i USA, hvor det anerkendte forlag Farrar, Strauss & Giroux udgiver 'Smilla'-bogen, og så går det stærkt. Også i Danmark. Danskerne tager Peter Høeg til sig i en grad, så de ved juletid i 1993 køber 5.000 eksemplarer af romanen. Om dagen. Herefter er det, som om proppen går af. Når Merete Ries er på verdens største bogmesse i Frankfurt, bliver hun bestormet af forlæggere, der vil købe Peter Høegs bøger til oversættelse. Og hun bliver bombarderet med spørgsmål om, hvorvidt hun har andre, der sådan ligner ham der Peter Høeg lidt. Peter Høeg-effekten er født. Udlandet har fået øje på Danmark som et land med interessante forfattere, og det er for så vidt en effekt, der holder ved endnu. Begejstringen For Rosinante betyder de mange penge fra Høegs bøger, at der er plads til begejstring. Der kommer flere ansatte. Nye kontorer, flotte møbler og møderum med en hær af Nanna Ditzel-stole. Og nye forfattere. Litterære sværvægtere bliver oversat til dansk. Georges Perecs klassiker 'Livet - en brugsanvisning' bliver med års forsinkelse fordansket. Peter Nadas' ungarske mesterværk i to bind 'Memoirernes bog' bliver udgivet. Store udenlandske navne kommer til. Bret Easton Ellis, Jay McInerney, Carol Shiels, Frank McCourt. Og forlaget er interessant for danske forfattere i fremdrift. Jens Christian Grøndahl, Carsten Jensen, Jens-Martin Eriksen, Christina Hesselholdt, Iselin C. Hermann, Astrid Saalbach, Benn Q. Holm. Rosinante laver også værker. Kvindebiografisk Leksikon eksempelvis. Og får nyskrevet Weilbachs kunstnerleksikon i otte bind, og det er ikke billigt, da det viser sig, at der må et niende bind til, som der ikke var kalkuleret med. Det er heller ikke med i beregningerne, at ikke bare Rosinante, men også forlaget Centrum vil nyoversætte Cervantes' klassiske beretning om 'Don Quixote'. En meget bekostelig affære. Rosinante indgår den måske dyreste kontrakt om oversættelse herhjemme. Allerede da står det klart, at det danske marked ikke er stort nok til to oversættelser, men begge forlag insisterer på at fortsætte. Centrum kommer først. I den danske forlagsverden ser man skeptisk til fra sidelinjen, og der falder op gennem 1990'erne også mange bemærkninger om, hvorvidt der nu er penge til at udgive alle de udenlandske bøger, som for de flestes vedkommende har entydig litterær kvalitet, men måske ikke ligefrem vil forhøje vandstanden i forlagets pengetank. Det øger ikke forlagskollegernes tillid, at Peter Høegs roman 'Kvinden og aben' i april 1996 - og han har ikke skrevet noget siden - får en ublid medfart af anmelderne Der er penge i tanken hos Rosinante, så længe den store medspiller hedder Blackwell og Munksgaard, men i slutningen af 1990'erne sætter Blackwell sine danske forlag til salg. Ud over Rosinante er det Høst & Søn og Hans Reitzel. Ejerne ønsker at høste gevinsten og bruge de tjente penge på at videreudvikle de områder, som Munksgaard og Blackwell er kendt for, udgivelsen af videnskabelige tidsskrifter. Rosinante står pludselig med en stor medarbejderstab, et flot udgivelsesprogram, imponerende lokaler - og ikke ret mange penge. Slankekuren Rosinante og de øvrige forlag bliver solgt til Gyldendal, der ikke vil se konkurrenten havne hos Bonnierkoncernen. Efter at have ombygget lokalerne i Nørre Søgade må et slanket Rosinante rykke i mindre lokaler i Ryesgade i København. Og forlaget kan ikke, som det ellers er praksis i den verden, lade gode år opveje de dårlige. Gevinsten fra de gode år med Peter Høegs succes ligger i Blackwells pengekasse i Oxford, og Rosinante må starte forfra. Der er bare den forskel, at hvor et nystartet forlag normalt har en enkelt ansat og en investering på nogle få bøger og en pakke Viking-blyanter, står Rosinante med et fuldt forlagsprogram og et forholdsvis stort personale. Det viser sig, at det kun er et spørgsmål om tid, før nedskæringerne begynder. Underskuddet i 1999 bliver på over fire mio. kr. Året efter på over 7,5 mio. kr., og i det netop afleverede regnskab for 2001 et underskud på 1,2 mio. kr. Et minus på 13 mio. kr. over fire år. Regnskabet er afleveret i maj i år. Bestyrelsens kommentar er nem at sammenfatte. 'Ultilfredsstillende'. Tre måneder senere er Merete Ries på vej ud af forlaget. Hun stopper 1. september og overlader direktørstolen til Jakob Malling Lambert, der hidtil har været redaktionschef. Han forsikrer, at forlagets udgivelseslinje vil blive fortsat. Det samme gør Gyldendals chef, Stig Andersen, og han understreger, at alle Gyldendals forlag fortsat skal have en særlig profil, og at man i koncernledelsen er meget bevidst om dette, eftersom Gyldendal efterhånden har en dominerende stilling i forlagsverdenen. Gyldendals dominerende position blev helt tydelig for to uger siden, da der kom endnu et tegn på krisen i Rosinante. Som omtalt i Politiken har forlagets store navn, Jens Christian Grøndahl, forladt forlaget og udgiver sin næste roman hos - Gyldendal, og han er ikke den eneste af de tilknyttede forfattere, der har haft planer om at prøve nye græsgange. Men det var før den seneste udvikling på forlaget. Fremtiden For Merete Ries starter et nyt liv uden Rosinante. Hun har ingen konkrete planer, men hun vil gerne arbejde professionelt med bøger nogle år endnu. Hun forlader ikke den branche, hun har haft som omdrejningspunkt siden 1966, men om hun starter nyt forlag igen. Tja, det har hun ikke skænket en tanke, siger hun. Når ugen er gået, er hun imidlertid tilbage til udgangspunktet. 10. september er det 20 år siden, hun stiftede Rosinante, men det er ikke hende, der på forlagets fødselsdag holder den traditionelle tale for forlagets forfattere. Merete Ries vil igen have base på Kirkevej i Ordrup, hvor der engang dukkede en ung mand op med et tykt manuskript. Snart er det syv år siden, han sidst udgav en bog.