Da bibliopaten - på grund af de høje håndværkerpriser - selv gik i gang med at renovere loftet i sin elendige, kondensramte - og dermed stærkt bogdestruerende - kælder, stødte han pludselig på et hidtil lukket hulrum under en trapperepos. Med indskudsler og museekskrementer i håret og støv i lungerne, tænkte han: Det rum bør isoleres - eller bruges til noget fornuftigt. Der er plads til en palle rockwool - eller en kubikmeter bøger. Herefter fjernede han med kobenet et par brædder og lyste med sin lommelygte ind i det mørke rum, hvorfra en gravkammeragtig lugt af jord slog ham i møde. Tænk, hvis der lå en gammel bog derinde, en sørøverskat, et manuskript eller en fortegnelse over medlemmerne af en hemmelig klan, kult eller klub, tænkte han, men ak. Det eneste, bibliopaten fandt, var en gammel hammer, der måtte have ligget i mørket under trappen siden den gamle villa blev opført i 1918. Da bibliopaten løftede hammeren op, var der en fin aftegning af den i støvet. Tænk, hvis tømreren, der glemte den, i stedet havde lagt en lille lap papir under en sten med en hilsen til fremtiden, tænkte bibliopaten og kom i tanke om dengang for ikke så mange år siden, da Rosenborg Slot blev renoveret, og man fandt en gammel madpakke, leverpostej på rugbrød, i en gammel udgave af Socialdemokraten.