0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Enhver kulturministers mareridt

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Carlsen Jakob
Foto: Carlsen Jakob

Foto: Jakob Carlsen

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Biblioteksafgiften er enhver kulturministers mareridt. Brian Mikkelsen (K) er ingen undtagelse. Med regeringens planlagte besparelser på 15,3 procent på biblioteksafgiften har han stukket hænderne i en hvepserede.

Politikens debatredaktion er i de sidste to uger blevet oversvømmet med læserbreve fra vrede forfattere. Det samme gælder de andre morgenaviser. Ministeren er blevet kaldt alt fra arrogant, uvidende til løftebryder. Og i dag er han kaldt i samråd i Folketingets Kulturudvalg.
Besparelserne er nye, men det er konflikten om biblioteksafgiften ikke.

Den har nærmest eksisteret siden lovens fødsel i 1946. Årsagen til den aktuelle konflikt er diskussionen om, hvorvidt pengene bør opfattes som en betaling, forfatterne får for at låne deres bøger ud til bibliotekerne, eller om pengene skal være et udtryk for, hvilken dansk litteratur man ønsker skal stå på bibliotekshylderne.

»Den seneste tids ballade er en konsekvens af, at man politisk aldrig har taget stilling til, hvad biblioteksafgiften er, og to spørgsmål trænger sig på. Har forfatterne ret til at få penge for deres værker. Eller skal vi støtte de værker, som vi mener er så vigtige for dansk kultur, at vi ikke kan undvære dem. Det første er et markedsspørgsmål. Det andet er kulturpolitik«, mener Lisbeth Worsøe-Schmidt, lektor ved Danmarks Biblioteksskole.

Biblioteksafgiften er selve fundamentet i forfatternes økonomi. Når en forfatter udgiver en bog, får hun eller han udbetalt en royalty fra forlaget, men det sker kun, når bogen udkommer. Der kan gå år imellem, at en forfatter får udgivet bøger, og i den mellemliggende periode lever vedkommende udelukkende af biblioteksafgiften.

Forfatteren Pia Juul har lagt sine økonomiske forhold frem i en undersøgelse, Litteraturrådet foretog i efteråret:

Hendes digtsamling 'sagde jeg, siger jeg' udkom i 1999. Den gav hende en samlet royalty på 21.270 kroner. Bogen udløste 3.900 kroner i biblioteksafgift. Derudover tjente hun 49.050 kroner på fjorten oplæsninger og Danmarks Radios anvendelse af værket. Det gav hende i gennemsnit en månedlig indtægt på godt 6.000 kroner det år. Indtægterne på oplæsning er en god indtægtskilde for de fleste forfattere, men som regel kun det år, hvor bogen udkommer. Herefter mister den sin nyhedsværdi.

Splittede forfattere
Imens Brian Mikkelsen har været til vinter-OL i Salt Lake City, har landets to forfatterforeninger, Dansk Forfatterforening og Danske skønlitterære Forfattere, kørt en fælles kampagne mod ministerens besparelser. Men enigheden fik sprækker, da et internt notat fra Kulturministeriet blev offentliggjort i sidste uge: »Man må være forberedt på, at selv mindre justeringer kan give anledning til en del postyr«, hed det i notatet.

Postyret gjaldt i første omgang besparelserne, indtil det blev kendt, at Brian Mikkelsen vil omfordele biblioteksafgiften, så de skønlitterære forfattere får flere penge.

»Om få uger fremlægger jeg en ny struktur, som tilgodeser de skønlitterære forfattere, fordi de ikke har de samme indtægtsmuligheder, som de faglitterære. På den måde vil det vise sig, at de skønlitterære forfattere ikke mister penge på denne her besparelse. De kan faktisk gå hen og få flere«, sagde ministeren 20. februar i Politiken.

Så var de to forfatterforeninger ikke længere enige. Så sent som i går meldte Dansk Forfatterforening således ud:

»Det er dybt beklageligt at diskussionen om de bebudede nedskæringer har sat alle parter op i en krog: Dansk Forfatterforening, der oplever, at Danske skønlitterære Forfattere pludselig bryder en ellers frugtbar enighed, Danske skønlitterære Forfattere, der ønsker at forhandle uden noget, der bare ligner et mandat fra forfatterstanden, samt ministeren, der helt åbenlyst ikke tjener områdets tarv«, siger Jakob Brønnum, formand for Den skønlitterære Gruppe i foreningen.

Før var der altså kun to hvepseflokke, der kæmpede mod hinanden. Minister mod forfattere. Men med udsigten til at få flere penge, sværmer de skønlitterære forfatter nu for ministeren. Det er på en måde forfatternes