0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Slaget om historien

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det gælder om at sno sig, sagde ålen, og det kloge råd gælder også for både forfattere og anmeldere.

Ellers risikerer man at komme i problemer, for slet ikke at tale om slåskamp.

Sådan gik det for eksempel nærværende dagblads debatredaktør Adam Holm, da han i sin anmeldelse af Ditlev Tamms bog 'Danfoss under besættelsen' antydede, at den ærede professor måske ikke var gået helt så hårdt til det store danske selskabs aktiviteter under Anden Verdenskrig, som en ung historiker kunne ønske sig.

»Tamms integritet kan der ikke rokkes ved, men hans manglende mod med hensyn til, hvilke spørgsmål der eventuelt kunne ridse i lakken i Danfoss, efterlader det indtryk, at han snarere end historieforskning bidrager til en stor virksomheds 'imagepleje'«, konkluderede Holm i sin ellers høflige anmeldelse.

Av for den, og hvad værre er: Holm var ikke ene om kritikken.

Image
Weekendavisens anmelder Steen Andersen var heller ikke helt tilfreds med bogen og undrede sig under overskriften 'Forsvarsskrift' højlydt over, at Tamm ikke havde studset mere over, hvordan Danfoss mon i grunden var vokset fra 50 til 228 mand og havde femdoblet sin omsætning under krigen og den tyske besættelse.

»Disse oplysninger burde have fået Tamm til at bide til bolle, men af hensyn til opgavens sponsor og Danfoss' image, haster han behændigt videre«, skrev Andersen, der endda filosoferede videre over undersøgelsen i en særskilt kommentar.

Hårde ord, men på det tidspunkt havde Adam Holms beskyldninger om imagepleje allerede fået Ditlev Tamm til at fare både i flint og i blækhuset med et læserbrev til Politiken.

Ikke kun på egne vegne forstås, men - som Tamm skriver - fordi det »drejer sig om andet og mere end en tilfældig anmelders overfladiske og ved nærmere eftertanke både perfide og uvederhæftige betragtninger. Masser af mennesker, der har arbejdet på Danfoss, har imødeset denne undersøgelse med spænding og er i loyalitet mod deres virksomhed oprigtigt lettede over resultatet«.

Så var linjen ligesom lagt, og efter et længere forsvarsskrift rundede professor, dr.jur. et phil. Ditlev Tamm da også af med en hård reprimande til sin yngre kollega.

»Det er min fornemmelse, at Adam Holm skal strenge sig an for at rette op på sit 'image'. Han skulle skamme sig, skulle han!«.

Om dén lussings modtager gør det, vides ikke, og debatten kører denne uge videre for fuld skrue i Weekendavisen med indlæg fra både Ditlev Tamm og Steen Andersen. Enige bliver de nok ikke.

Omvendt Vollsmose
Og mens Tamm blev ristet og slog fra sig, fik den tidligere TV 2-boss Jørgen Flindt Pedersens dokumentarbog 'Drengene fra Vollsmose', som for tiden også kan nydes i visuel form på TV 2, en betydelig mildere dom.

Ganske vist ironiserede Jyllands-Postens Anders Raahauge i bladets nye klumme 'Bogmærket' over timingen og markedsføringen - med ikke mindre end to samtidige kronikker - men ellers var der næsten kun roser raden rundt.

Informations David Rehling skrev, at bogen fortjener at blive læst, og mente, at man »ikke behøver være blød for at bevæges af Flindt Pedersens fortælling«.

Lige så begejstret var Troels Mylenberg på Weekendavisen, der roste Flindt Pedersen for både at stille rødderne i Vollsmose de spørgsmål, læseren helst ville have svar på, og for ikke at være bange for at gå hårdt til fortællingens helt, skoleinspektøren. Resultatet var ifølge Mylenberg en »oplysende, kærlig og ærlig bog«.

På Politiken var Adam Holm enig.

»Der er tale om social dokumentarisme uden påtvungen indignation, krydret med personlige kommentarer fra en mand, der ikke er udelt begejstret for måden, det multietniske Danmark vokser frem på, men heller ikke plages af frygt. Det er en stærkt vedkommende bog«.

Eneste malurt i Flindt Pedersens bæger kom fra Berlingske Tidende, hvor Jakob Levinsen mente, at bogen var på kanten af det af anmelderen nyopfundne begreb, 'en omvendt Vollsmose'.

Som Levinsen så det, var faren, at Flindt Pedersen »tager kvarteret, hvis blotte navn med større eller mindre ret er blevet indbegrebet af dårlig integration, og får vist, at det også har sine succeshistorier, nuancer og konkrete sandheder. Men dermed, hvad der sine steder skinner tydeligt igennem i refleksionerne, er tæt på blot at forlene kvarteret med en omvendt symbolværdi. Som en generalisering af, at så slet står det altså heller ikke til herhjemme«.

Tja, måske, men i så fald kunne en og anden blød sjæl såmænd godt ønske sig nogle flere omvendte Vollsmoser.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce