Astrid Lindgren lever - i sine bøger og på internet, hvor man f.eks. kan slå op på www.astridlindgren.se og møde alle de elskede figurer. »Här kommer Pippi Långstrump«, klimprer det kækt, når man klikker på linket til Pippi, og på Emils side har man mulighed for at komme og besøge ham i Katholt. Man kan også kigge forbi i Bulderby eller hilse på Brødrene Løvehjerte. www.astridlindgren.se er en virkelig flot og overskuelig hjemmeside, som er rig på både information og oplevelser. På www.politiken.dk/boger vil vi også gerne mindes den populære fortæller, og vi har derfor samlet en forfatterside med de artikler og anmeldelser, som har været bragt om hende i Politiken, siden Pippilotta Viktualia Rullegadinia Krusemynta Efraimsdatter Langstrømpe rundede 50 år (tro det eller ej) i 1995. I den anledning skrev Bettina Heltberg et rebelsk portræt af pigen, der er blevet kaldt »århundredets barn«, og Søren Vinterberg blev lukket ind i de hellige haller hos Astrid Lindgren selv. Det var hendes første interview i tre år, og hun fortalte bl.a. om et besøg i Vulcanusgatan, hvor hun tidligere havde boet, og hvor hun altid havde forestillet sig Karlsson på taget: »Vi boede i sin tid på tredje sal, og da jeg nu kom derop med en journalist fra Expressen, stod der minsandten 'Karlsson' på dørskiltet! Jeg ringede på, og vi talte med manden, der boede der nu: Han var taglægger! Og gæt, hvad hans kammerater kaldte ham? Nej - flyve kunne han dog ikke, det var det småt med«. På Astrid Lindgrens 90-års fødselsdag i 1997 var avisen fyldt med hyldest. Politiken ønskede på lederplads, at det måtte blive »solskin over Vimmerby«, og Kim Skotte skrev portrættet 'Folkets Astrid' om hendes store sociale engagement: »Kernen i den sociale næstekærlighed har vel næppe været bedre udtrykt end dengang, da Emil gjorde kål på julemaden. Hin mandag 26. december, da han tømte hele Katholts bugnende forrådskammer til sidste pølsestump, for at også Kommandusens underkuede og udsultede fattiglemmer skulle mærke det var jul. »Er det en skarnsstreg?«, spurgte lillesøster Ida bekymret, da hun så al den gode mad blive sat til livs af de hungrige gamlinge. Men læseren er aldrig i tvivl. Nej, det er ikke en skarnsstreg at give af sin overflod til dem, som har rumlende maver og hjælp behov«. Blandt 90-års projekterne var også det underfundige 'Lille Lindgren Leksikon', som vi giver en smagsprøve på her på siden. Resten af leksikonet kan findes via Astrid Lindgrens forfatterside, hvor der selvfølgelig også linkes til Steffen Larsens anmeldelse af Margareta Strömstedts Astrid Lindgren-biografi og til de mange mindeartikler, Politiken bragte tirsdag i forbindelse med hendes død. Fællesnævneren for det hele er en stor taknemmelighed for alt, hvad Astrid Lindgren har givet verdens børn, og det er jo egentlig en ganske fin måde at leve videre på. I andre menneskers hjerter.