0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Rundetårn i Gryffindorsk belysning

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jakob Carlsen
Foto: Jakob Carlsen
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Med kraverne godt oppe om ørerne var filmanmelderen og bibliopaten på vej gennem byen for at se en muligvis ret farlig film, 'Mærkeligere end Paradis' var dens engelske oversatte titel, men først skulle et vigtigt spørgsmål afklares:

Var det i Studiestræde ved Bispetorvet eller i Regensens gård ud for nedgangen til pigernes baderum, at det her i klummen så vidt berømte rækværksfotografi af F.J. Billeskov Jansen blev taget en gang i 1930'erne?

Svaret har blæst i vor spalte et par uger, men nu skal det være. Svaret kommer her: Mikkel Lotz Felter har ret! Det gamle fotografi er taget i Regensens gård, og har man ikke i løbet af sit liv befundet sig i den, er der noget, man er gået glip af.

Sagen er, at Billeskov i sin tid ikke blot smilede til fotografen, men også til Rundetårn, som kan nydes fra en for bibliopaten hidtil ukendt synsvinkel, netop når man står med ryggen mod det gamle rækværk. Tårnet er enooooormt, lige pludselig ikke kun højt, men også vældig bredt, og fremstod ikke mindre magisk hin mørke vinterdag, hvor den nedgående sol og visse elektriske installationer fik det til at lyse gyldent-rødt med næsten Gryffindorsk kraft, De ved.

Ude ved dørtelefonen, fornem messingplade, hvorfra man kan ringe til samtlige Regensens kollegianere og måske blive trykket indenfor i varmen, foretog bibliopaten af gammel vane en lille klasseanalyse: stort set samtlige beboeres efternavne forekom bekendte, fra avisernes kultursider ikke mindst.

Det slog ham, at borgerskabet ikke kun scorer de største almennyttige lejligheder, men også tager for sig af studenterhyblerne. Er der monstro ligefrem en regel om, at folk der hedder Hansen, Jensen eller Pedersen ikke må bo på Regensen?


Her i klummen er alle velkomne. Også folk, der hedder Christensen. Bent Christensen, der har sendt sin besvarelse fra Viggo Madsens Boghandel i Aalborg, skriver: »Jeg vil gerne deltage i fakkeltoget ved Billeskov Jansens 100-årsdag 30. september 1907, som man gjorde hos den anden betydende dansker i nyere tid: GEORG BRANDES«. Sidstnævnte tydeligvis nævnt som løsning på quiz 43.

Bent Christensen er dog ikke helt sikker, for dagen efter skriver han i en ny mail: »Ved nærmere eftertanke er Georg Brandes måske ikke svær nok, selvom han debuterede i 1866. Jeppe Aakjær holdt jo også flammende taler og blev født i 1866, så hvis modsætningen til sortladne hav går på jordens plovfure, kunne det jo være en reference til en nyfødt bonde-baby«.

Nix, Bent. Georg Brandes er det korrekte svar, hvilket selvsagt indebærer, at de læsere, der skød på Edvard Brandes, Holger Drachmann og Johannes Jørgensen, tog fejl.


Når ovennævnte film omtales som muligvis farlig, er det