Til min umådelige glæde nåede Villy Sørensen at læse min bog ' I unåde' om parret Ina og Peter P. Rohde, som han kendte, og deres kampe. Dvs. han fik den læst op af. Der var til sidst ikke kræfter til at holde en bog. Men over for mig fik han alligevel peget på en fejl og gjorde det med den karakteristiske blanding af lige dele pedanteri og lune. - Det var altså ikke i Studentersamfundet og i Vartov, jeg talte om 'Den blå Pekingeser', som du skriver, men i Studenterforeningen. - Det er jeg ked af, det mener jeg bare bestemt at have læst, sagde jeg. - Virkelig? Du sad ellers selv på første række ... - Tak ... Det havde jeg fuldkommen svedt ud. Vi var midt i tyverne, begge to, han et par år ældre. Kjeld Abells stærkt diskuterede stykke havde haft urpremiere på Det Kgl. Teater engang i december 1954, og Rohde havde få måneder efter angrebet Abell frontalt i Gyldendals nye tidsskrift Vindrosen, som han redigerede.