Når man fra min lænestol går mod nord, opdager man min seng, som er stillet inderst i mit kammer og danner det behageligste perspektiv. Gives der nogen skueplads, der ægger fantasien eller vækker ømme tanker mere end dette møbel, hvor jeg undertiden glemmer mig selv?«. Det er mandag, våd og grå mandag, og Deres bibliopat har ikke nemt ved at komme ud af fjerene. I avisen læser han, at Helge Adam Møller gerne vil være kulturminister, og at en konservativ politiker vil have genindført retten til at slå børn. Han trækker dynen op over hovedet, og prøver at gøre som Xavier de Maitre: glemme både sig selv og verden omkring sig, men ak. Det virker ikke rigtigt, måske fordi der ikke kommer nogen tjener og sysler rundt. I den bibliopatiske perle 'Rejse i Mit Kammer', hvorfra vi hentede sidste uges quizspørgsmål, beretter Xavier de Maitre (1763-1852) ellers om en metode til at opnå maksimal nydelse omkring opvågningstidspunktet. Han har kort og godt beordret sin tjener til at komme ind i sit sovekammer en halv time før han (Xavier) har planlagt at stå op: »Jeg hører ham gå let og sysle diskret i mit værelse, og denne lyd giver mig en behagelig fornemmelse af at sove endnu, en udsøgt glæde ukendt for mange. Man er tilstrækkelig vågen til at vide, at man ikke er det helt, og til at regne ud, lidt forvirret, at timen for arbejde og fortrædeligheder endnu hviler i timeglassets sand«.