0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
ingen
Foto: ingen
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lygter, tågelys, tåre, stjerne

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Blinkende lygter

I barndommens lange og dunkle nat
brænder små blinkende lygter
som spor, af erindringen efterladt,
mens hjertet fryser og flygter.

Her lyser din vildsomme kærlighed
fortabt gennem tågede nætter,
og alt hvad du siden elsked og led
har grænser som viljen sætter.

Den første sorg har et spinkelt skær
som en tåre der skælver i rummet,
kun den vil være dit hjerte nær,
når al anden sorg er forstummet.

Højt som en stjerne en vårlig nat
brænder din barnlige lykke,
du søgte den siden, men fik kun fat
dens flammende sensommerskygge.

Din tro tog du med dig så langt af led,
for det var det første og sidste,
nu står den og brænder i mørket et sted,
og der er ikke mere at miste.

Og en eller anden kommer dig nær,
men kan aldrig helt forstå dig,
for dit liv har du lagt under lygternes skær,
og ingen skal siden nå dig.

Digtet er fra 1947.


Filmen 'Blinkende lygter' har lånt sin titel fra dagens digt og lader da også ærbødigt en af sine personer omtale »den store danske digter Ove Ditlevsen«.

Tove Ditlevsen - som digteren jo rettelig hed - skrev digte, der var præget af tab, splittelse og sammenbrud. På det punkt lignede hun enhver anden moderne digter med respekt for sig selv.

Det usædvanlige var, at hendes digte formelt set ikke var moderne - om man så vil kalde dem klassiske eller gammeldags, beror på en ideologisk dom, som ikke skal fældes på dette sted.

I hvert fald kan man konstatere, at der hos Ditlevsen som oftest - således også i dagens digt - bruges regelret syntaks, regelmæssige og rimede strofer og klare og enkle billeder.

Det er alt sammen højst umodernistisk, og det forlener digtet med et barnligt eller naivt skær.

Hvilket vel at mærke ikke vil sige muntert eller idyllisk - tværtimod: Det er barnets sårbarhed og ensomhed, der sætter sig igennem og gør digtet på én gang hjerteskærende og uhyggeligt.

Man kan, hvad dét angår, sammenligne Ditlevsens digt med Harald Bergstedts og Carl Nielsens isnende børnesang 'Solen er så rød, mor'.


I modsætning til børnesangen er der i dette digt ingen (kære) mor, ingen seng, intet hjem. Barnet befinder sig, uafskærmet og alene, midt i det store, kolde, livløse univers; det er dét, der ligger i det indledende billede »barndommens lange og dunkle nat«. Og de få lys i mørket, der er, giver ikke meget håb:

Der er først de blinkende lygter, som visualiserer erindringsspor; det er næppe behagelige erindringer, for hjertet - den voksnes hjerte - flygter fra dem, og lygterne blinker som advarselslamper.

Dernæst er der kærligheden, der lyser »fortabt gennem tågede nætter«; dens lys er altså svagt, utilstrækkeligt og ustabilt.

Så følger - som et billede på »den første sorg« - »en tåre der skælver i rummet«; også dens lys er »spinkelt«, men det er til gengæld stabilt, for denne første, grundlæggende sorg - barnets sorg - bliver tilbage, når andre tilsvarende følelser forsvinder.

Endelig er der stjernen, der brænder som et billede på den »barnlige lykke« - men dén sidder så højt oppe, at den er uopnåelig; den voksne kan ikke få greb om den.

Det bliver aldrig morgen i dette digt; hovedpersonen - du'et - kommer aldrig ud af barndommens mørke og ind i voksenlivets klare dagslys.

For han eller hun har lagt sit liv »under lygternes skær«, dvs. under det flakkende lys fra ubehagelige erindringer, utilstrækkelig kærlighed, grundlæggende sorg og uopnåelig lykke.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.