0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Hopkins' definition

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
ingen
Foto: ingen
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Fra 'Alfabet'

Cikaderne findes; cikorie, chrom
og citrontræer findes; cikaderne findes;
cikaderne, ceder, cypres, cerebellum

Digtet er fra 1981.


På hvilken måde adskiller poesien sig fra prosa? Det spørgsmål stillede den engelske digter Gerard Manley Hopkins (1844-1889) sig selv i et kort, men bemærkelsesværdigt essay med titlen 'Poetic Diction'. Hans svar lød, at det, der definerer poesien, er dens mange parallelismer.

En parallelisme er ifølge Hopkins en gentagelsesfigur i bred forstand. Enhver form for rim er således en parallelisme, hvor det, der gentages, er en særlig sproglyd:

F.eks. gentages lyden 'erte' i rimet 'hjerte-smerte'. Også rytmen er bygget af parallelismer; det, der her gentages, er et særligt, fast eller varieret mønster af trykstærke og tryksvage stavelser.

Kort sagt: Når noget i et sprogligt udsagn gentages med en vis regelmæssighed, er det en parallelisme - uanset om det, der gentages, er en sproglyd, en bøjningsform, en bestemt måde at danne sætninger på eller noget helt fjerde.


Lad os undersøge forekomsten af parallelismer i 'c-digtet' fra Inger Christensens 'Alfabet':

Der er naturligvis først og fremmest en 'alfabetisk' parallelisme i det forhold, at samtlige navneord i digtet gentager begyndelsesbogstavet c. Derudover er der en række lokale lydlige parallelismer, f.eks. »Cikaderne (...) cikorie«, hvor lyden 'ci' gentages.

Også sætningernes enkle form er den samme hver gang: 'Navneord X »findes«' - det er en syntaktisk parallelisme. Lytter man til digtet, vil man opdage, at det er helt regelmæssigt 'daktylisk', hvilket vil sige i valsetakt (DUM-da-da):

»CiKADerne FINDes, ciKOrie, CHROM og/ ciTRONtræer FINDes« osv.; der er altså en gennemført rytmisk parallelisme.

Hvis man sammenligner Inger Christensens korte c-digt med et andet sprogligt udsagn af nogenlunde samme omfang (f.eks. de første to sætninger i denne artikel), vil man se, at digtet indeholder usædvanlig mange parallelismer. Det er altså - ifølge Hopkins' definition - poesi.

Den konklusion er næppe overraskende. Og det er da heller ikke videre interessant blot at konstatere, at et bestemt sprogligt udsagn er poesi. Det interessante er, hvorfor det er det. Det giver Hopkins' definition et tankevækkende svar på.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu