Nede i Saint-German des Près på Paris' venstre Seinebred lå og ligger det lille Minuit-forlag i et hyggeligt hus på tre bittesmå etager. Husets herre i mere end en menneskealder har været Jérôme Lindon, en af de særeste og mest afgørende skikkelser i efterkrigstidens europæiske forlæggeri. Da han døde for nogle uger siden var det - og klichéen er på sin plads - en epoke, som var slut. Den ny franske romans epoke. Jérôme Lindon (1925-2001) var en af de forlæggere, man aldrig så i Frankfurt eller på forlæggeriets andre, larmende markedspladser. Han rejste til Stockholm, når der skulle hentes en Nobelpris, ellers sad han helst ved sit parisiske skrivebord omgivet af bogreoler fyldt med egne udgivelser: Samuel Beckett, Alain Robbe-Grillet, Robert Pinget, Michel Butor, Nathalie Sarraute, Marguerite Duras, Claude Simon. Førstnævnte fik Nobelprisen i 1969, sidstnævnte fik den i 1985, og havde det ikke været for Jérôme Lindon, var næppe nogen af dem nogen sinde udkommet - vi havde ventet på Godot den dag i dag. Syv forlag på stribe havde afvist Beckets ubegribelige 'Molloy', før Jérôme Lindon antog den, og samme historie kunne fortælles om adskillige andre af hans udgivelser.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
-
Wegovy, jeg slår op
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce





