0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

En mand overvintrer alene på indlandsisen ...

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Lystvandring i Diamanten 4

Efter sidste uges afstikker til sommerhus-bibliotekernes truede verden er vor direkte om end tidsforskudte transmission fra Det Kongelige Bibliotek back on track, som det hedder på dangelsk (dansk/engelsk).

Allerede for fire uger siden introducerede Deres bibliopat begrebet 'aktionsradius' og lovede at forklare hvad i al verden, det har at gøre med Den Sorte Diamant? Svaret har ladet vente på sig og må minsandten stå i kø lidt endnu. Vi er nemlig nødt til lige at vende tilbage til vor læser Per Burchardi, som stillede quiz-spørgsmål 17, inden det bliver pinligt.

Sagen er, at Deres bibliopat troede, at PB drilsk ville udfordre ham ved at formulere et modquiz-spørgsmål, som han, altså PB, godt selv kendte svaret på, men nej. Uvidenheden var ægte nok, har PB siden gjort os opmærksom på. Her er hans spørgsmål en gang til:

»Én mand overvintrer alene på indlandsisen og da redningsholdet næste sommer kommer frem, er det kun toppen af røgrøret, der afslører hvor hytten er. Da der er to muligheder, medbringer redningsholdet et par solbriller og en bibel. Det blev solbrillerne, der blev brug for«.

I sit andet brev forklarer PB, at han læste ovenstående beretning for 35-40 år siden, og at han netop har læst Ejnar Mikkelsens 'Farlig tomandfærd' og skimmet Eigil Knuths 'Fire Mand og Solen' - uden at finde den. »Svagt mener jeg at kunne huske, at det var en fransk ekspedition, men med dansk deltagelse (som i 'Fire Mand og Solen')«.

Deres Bibliopat, der selv må kaste håndklædet i ringen (og er på kanten til at skamme sig over at have stillet et quiz-spørgsmål, som han(s klumme) ikke selv kender svaret på!) beder så mindeligt læserne om at ile ham til hjælp. Fra hvilken bog stammer den indlands-isnende hændelse PB efterlyser!?


Og så tilbage til Det Kongelige Biblioteks aktionsradius, idet vi her undlader at berører aspekter af sagen, der måtte have med publikumschef Jytte Hilden at gøre.

1. Anskuet som indhold er bibliotekets bogsamling selvsagt et udtryk for, hvor langt ind i tilværelsen og ud i verden det danske folks nysgerrighed og intellektuelle formåen er trængt gennem tiden. Hver eneste bog er jo et vidnesbyrd om, hvad danskere har interesseret sig for. Ligesom bibliotekets 'Danske Sal' i sin tid var et spejl af en stat, er det samlede bibliotek et spejl af århundreders danske videbegærlighed, sandhedssøgen, magttrang - og forlystelsessyge.

2. Ud fra en snæver bibliopatisk (og bibliofil, bevares) betragtning vidner DKBs samling om, hvor langt ud i verden (vide)begærlige danske bogsamlere er nået, når de har købt ind. Danmarkshistoriens største samler Otto Thott, der levede og samlede i det 18. århundrede (lidet anende, at en fjern efterkommer ville starte en kommerciel radiostation i slutningen af det 20. århundrede), betjente sig af et net af bogkøbere i mange lande og havde følgelig en overmåde stor aktionsradius.

3. Omverdensrækkevidde er i allerhøjeste grad også noget, der går på forfatteren af hin enkelte bog, som står dér i depotet eller på hylden og venter på sin læser. Tag nu Löhneysens klassiske og smukt udstyrede bog, som vi sidder her på sikringschef Jesper Dühring Jørgensens kontor og befamler. Den læderindbundne sag, der er fra 1500-tallet, påtager sig at lære den adelige overklasse at ride sirligt.

Goddag-mand-økseskaft siger alle vi, der ikke bor i Søllerød Kommune i dag, men engang var kunstridning en slags public relationsarbejde - selvpromovering - for udøveren, der som det skete for Löhneysen selv (der endte med at eje et slot og en sølvmine i Harzen!) gav adgang til magtens cirkler.

Selv er Löhneysen for længst blevet til støv, men som det gælder for alle døde forfattere, er hans aktionsradius intakt i kraft af det værk, og den historie, han efterlod sig. Ja, de største forfattere har, som J.L. Borges gør opmærksom på i sit essay om Kafka, simpelthen skabt den (forståelse af) verden, vi har. Quiz 18: Hvilken skribent formulerede følgende bonmot: »Oh, forfængelighed, tarvelige mor til stordåd?«.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce