På denne påskelørdag prædikes over anden tekstrække fra sidste torsdag: amerikanske Judith Thurmans biografi, 'Kødets hemmeligheder', om den franske forfatter Gabrielle-Sidonie Colette (1873-1954). Første tekstrække den torsdag var Leif Davidsens ny danske thriller, som trak noget mere medieopmærksomhed end kombinationen af de to verdensberømtheder Colette/Thurman. Globaliseringen er ikke gået så vidt endda. Suzanne Brøgger skrev sidste lørdag essay her i sektionen om 'modernitetens førertæve', som hun kalder Colette (fik De det ikke læst, kan det anbefales at finde essayet frem på www.politiken.dk/boger). Brøggers 'tæve' er hos Weekendavisens Anne Knudsen et 'rovdyr', mens Politikens Mette Winge i anmeldelsen af biografiens amerikanske udgave kaldte hende for 'arbejdsdyr' og hendes mor for 'moderdyr'. Lise Garsdal, Politikens anmelder i lørdags, opfattede Colette som en 'kødædende bonderose'. Flora, fauna og kvinder, der karakteriserer kvinder. Judith Thurmans Colette-biografi er med Brøggers ord »et antropologisk studie i fransk avantgarde-kultur og dekadence ved århundredskiftet med lesbiske transvestitter, narkomarkiser, overklassenymfomaner, alkoholiserede prinsesser og ætersniffende bøsser«. Og antropologen Anne Knudsen har i Weekendavisen øje for det samme: »Danske læsere er vant til at anskue kvindesagen og de erotiske mores ud fra et perspektiv, som er næsten helt domineret af de puritanske, amerikanske forhold. Det vil sige, at vi er tilbøjelige til at tro, at hele historien om sex, homoseksualitet og erotisk kvindefrigørelse fandt sted i 1960'erne og 70'erne. Men i slutningen af 1800- tallet var Paris præget af nøjagtig disse udviklinger«.