Ole Wivel skrev i 1941 - kort efter at Nazityskland brød Hitler-Stalin-pagten og invaderede Sovjetunionen - hvad der kunne have været et hvervedigt til Frikorps Danmark. Det er ikke rart at konstatere, men det er, hvad den tekst ('Korset'), man kunne læse i torsdags-avisen, var. Korstoget mod bolsjevismen, den store, kærlige Fører, Stor-Germanien, den fremmede race i Europa, teknologihadet, samt den 'lamme' lighed og den tågede humanisme. Alle temaerne var der, og - som Ole Wivel selv udtrykker det - uden nogen form for kunstnerisk distance. Sådan tænkte og følte den 20-årige Ole Wivel altså. Det ubehagelige er, at de godt 7.000 danskere, heraf mange på Ole Wivels alder, der lod handling følge sådanne tanker og følelser, blev en del af Hitlers krigsmaskine på Østfronten. Nogle faldt, andre kom hjem, og blandt dem fik over 3.000 en fængselsstraf efter krigen, uagtet at de ved afmarchen havde haft ikke bare Ole Wivels, men også samarbejdsregeringens officielle sympati.