0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Isens stemme forgyldt

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En kendt samisk skribent, der heller ikke viger tilbage for at kritisere samerne selv, er modtager af Samerådets Litteraturpris, som er verdens nordligste forfatterpris. Samiske skribenter i både Norge, Sverige, Finland og Rusland kan komme i betragtning.

Stig Riemmbe Gælok, har et forfatterskab på 13 bøger og digtsamlinger bag sig, er bosat i Bodø i Nordnorge og har begået vinderbogen 'Biehtár ja Duommá jávren stulliba' (der kan oversættes til 'Peter plasker i vandet') på lulesamisk, der hører hjemme i floraen af de samiske dialekter, som tales over hele det arktiske Nordkalotten.

Ved overrækkelsen forleden i Tromsø fremhævedes Gæloks evne til i sin tekst at genspejle samisk tænkemåde. Vinderbogen er en børne- og ungdomsbog, der i rammerne af norsk kystkultur skildrer forholdet mellem unge og voksne og menneskets forhold til naturen. Forfatteren siger til Politiken, at han håber, at bogen vil blive oversat til norsk, så teksten bliver tilgængelig for andre end den minoritet, der behersker samisk.

Gælok har i flere perioder været aktiv i debatten om samernes omdiskuterede retsstilling i Nordnorge. Han er betænkelig ved den vedvarende 'fornorskning', der kan true samernes kultur og ikke mindst deres sprog:

»Langtfra alle nordmænd bryder sig om den samiske minoritet. Man kan tale om en slags hverdagsracisme. Men den går to veje. Vi samer er heller ikke altid for gode. I Kautokeino f.eks, der af mange betragtes som samefolkets hovedstad, blev en inuitfamilie, der var indvandret fra Grønland, således eftertrykkeligt mobbet i flere år«, oplyser Gælok til Politiken.

I nordisk sammenhæng betragtes samernes digtere som ret eksotiske i det litterære billede, og der er langt imellem udgivelser med oversættelse af urfolkets digterkunst til et andet nordisk sprog. En enkelt gang - siden Nordisk Raads attråede litteraturpris uddeltes for første gang i 1962 - er en same dog kommet i betragtning. Det var i 1991, da den finske same Nils-Aslak Valkeopää fik hædersprisen.

I kolde kontanter udgør Samerådets pris et beløb svarende til 19.000 danske kroner. De penge har Gælok besluttet at anvende på en hel speciel facon:

»Jeg vil fjernadoptere en samisk studerende i Rusland og i en række år give vedkommende et månedligt beløb til brug for studier i Rusland. Og det skal være en jente, for det er de samiske kvinder i Rusland, der har det værst ...«.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce