Susanne Brøgger må have haft det som at lege med sit eget spejlbillede, da hun satte sig for at gendigte historien om Inanna. Se på fotoet af forfatteren her til højre og læs så beskrivelsen af kærlighedens og seksualitetens gudinde, som hun ser ud, lige før hun begiver sig ud på en lang rejse for også at underlægge sig Dødsriget: »Hun viklede en turban om hovedet for vinden og samlede håret. (...) Hun hyldede kroppen i den kongelige kåbe og sminkede øjnene med den kohl kaldet: ’Lad en mand komme an, Lad ham bare komme an!« Suzanne Brøgger er trådt ind ad døren i den diskrete hotelfoyer, hvor vi skal mødes for at tale om hendes nye bog. Den sorte læderfrakke når ned over hendes elegante støvler og nærmer sig gulvet. Jo, hun har hyldet kroppen i en kåbe. Og turbanen samler håret, sådan som forfatteren ynder det. Kohlen om øjnene er kraftig og øjnene siger: Lad dem bare komme an. Selv siger hun med sin karakteristiske, modulerede stemme: »Jeg vil gerne have en Ginger Ale, mens vi taler«. Suzanne Brøgger har angiveligt ikke digtet noget ekstra til myten om den sumeriske gudinde for kærlighed og seksualitet, men har sat nye ord og vers på hendes historie, som i et meget direkte sprog er fundet på lertavler af arkæologerne i det sydlige Irak, hvor den sumeriske kultur stammer fra: Nyt liv i de gamle guder »Jeg har oplevet det som lidt af en sang at skrive den her gendigtning. Det er det, jeg har trukket på, for jeg er hverken religionshistoriker eller oldbabylonisk lærd, og jeg har ikke selv været nede i lertavlerne, men har holdt mig til den engelske afskrift. Jeg måtte gendigte efter mine musikalske fornemmelser – for, hvad der lyder godt, for rim og rytme og for, hvordan det svinger«. Og nu vil du sætte musik til? »Ja, men det er et langtidsprojekt«. Gendigtninger om guder – Vagn Lundby har også lige genskrevet den nordiske mytologi – er oppe i tiden. Og som Lundby bruger Suzanne Brøgger meget moderne ord, når hun puster nyt liv i de gamle guder, såsom når gudinden beskrives som en, der har »labre lår«. En kvindekraftHvorfor gendigte historien om en gudinde fra gamle lertavler syd for Basra? »Fordi det er en kvindetype, en kvindekraft, som er gået i glemmebogen. Det er historien om den type kvinde, som det gamle testamente, og den græske kultur, som vi også hviler i, forsøger at bekæmpe«. Og den kvindekraft er erotikken? »Det er den ret så anarkistiske form for erotik. Inanna rummer mange former for erotik. I dag ville man kalde hende ’queer’. Hun er gudinde for hermafroditter, transvestitter, homoseksuelle og eunukker. Og hun rummer alt fra det højeste og det laveste, hun er repræsentant for prostituerede, men også en, der afkræver troskabsløfte i sin tosomhed med hyrden Dumuzi. Et troskabsløfte, som det i øvrigt ikke tyder på gælder for hende selv. Man kan godt forstå, at hun ikke er en kvindetype, der skulle indgå i det, vores kultur hviler på. Derfor er det sjovt pludselig at blive bekendt med hende, at se hvor underholdende og anderledes hun er«. Arrangeret ægteskabHvordan hørte du om hende? »En kunster gjorde mig bekendt med hende. De lærde sidder stadig og tyder og tolker de tavler, man har fundet«. Hvor udfarende og direkte Inanna end er, er det dog hendes bror og mor, der vælger den mand, hun skal gifte sig med. Selv ville hun have bonden, men familien bestemmer, at hun skal tage hyrden. Ville en stærk, fri gudinde og kvinde ikke sige, at det skal hun nok selv bestemme? »Det siger hun jo også i starten – at hun vil have bonden. Men så er det, hyrden får hende overbevist om, at han har meget mere at byde på. De taler om det i landbrugssprog – der pløjes i furen, og hvem har mest fløde tilovers – og så falder hun for ham, der kan yde mest. Det er rigtigt, at broren og moren forsøger sig med et arrangeret ægteskab, men så forstår jeg det sådan, at det er hendes egen lyst, hendes eget begær, den tiltrækning, hun føler over for hyrden, da hun møder ham, der får hende til at skifte mening, selv om hun havde en anden holdning til at begynde med«. Tvangsægteskabets velsignelserInanna tager den mand, familien bestemmer, og bliver glad for ham – det er vel en opbyggelig historie om tvangsægteskabets velsignelser. Hvordan virker sådan en historie i en tid, hvor man går ind for, at kvinder, også kvinder fra Mellemøsten, som bor her, selv skal vælge, hvem de vil giftes med? »Nårhjo. Men hun behandler jo sin ægtemand temmelig ’tuft’, selv efter de mest frigjorte begreber. Inanna afkræver ham et troskabsløfte, da de bliver forenet – og det sker som et førægteskabeligt samleje, hvor de gør det 50 gange, står der på lertavlerne. Så hun er ret krævende. Senere, da hun rejser ned til Dødsriget for også at få det som sit domæne, må hun sende en substitut for at få lov til at komme op igen. Men hun vil ikke af med sin tjener, hun vil ikke af med sin frisør, hun vil ikke af med sin sminkør og hun vil ikke af med sin søn. Og så sender hun ægtemanden, som har taget sig nogle friheder, mens hun var væk«. Så hun er en fri kvinde?Bundet af sit begær og sin vrede »Hun er både fri og den mægtigste. Men hun også bundet af sit begær og sin vrede. Hun bruger sin vrede til at lægge lande øde med sin dårlige ånde. Så hun rummer mange aspekter«. Hun er en usædvanlig kærlighedsgudinde, fordi hun ikke har frugtbarhedselementet med ... »Det er nemlig det, der også er spændende. Her er ingen moderdyrkelse. Hun rummer både det himmelske lys og den erotiske gryde. Det er faktisk nogle aspekter, vi trænger til. Hos os er det adskilt. Enten er det det hellige, eller også er det det beskidte. Det er så indgroet hos os, og det tror jeg har skabt et dybt sår hos mange kvinder. Ja, hos kvinder generelt. Hvis der findes en historie med en helende kraft på det punkt, er det Inanna«. Hvordan bliver hun opfattet på sin hjemegn i dag? Er hun et kvindebillede, man lærer om i skolerne? »Nej, det tror jeg bestemt ikke. Alle de monoteistiske religioner har holdt den arv langt væk. I dag er det kun de lærde, der kender historien, men engang har man gået og fortalt de her historier og skrevet dem i skolerne om og om igen, det er derfor, man har så mange lertavler om hende. Hun kommer fra det, vi i dag kalder Irak. Sumerernes kultur har ligget omkring Basra, som vi jo kender. Sumererne opfandt hjulet og vores tidsregning, det er dem, vi har meget af vores arv fra. Men det er bestemt sådan en historie, vi har valgt ikke at vedgå arv og gæld til«. Sensuelt og direkte sprogDer er meget direkte sprog, du har, for eksempel: ’Min vilde, varme navlekysser smyger mine labre lår’ og ’Vilde tyr, Dumuzi, lav din mælk sød og tyk. Jeg vil drikke din friske mælk’ – er sproget også så ligefremt på lertavlerne? »Det tror jeg, for den engelske bogstavelige afskrift af lertavlerne er meget direkte. Der er også meget udførlige beskrivelser af kvindekønnet. Jeg må tro, det har stået på lertavlerne«. Så der har været en fritone? »Ja, de har ikke kendt til den censur, som vi har arvet. Måske har det ikke engang været opfattet som en fritone, man har bare beskrevet tingene, som de er«. Hvad vil du gerne have, folk oplever ved at læse din gendigtning?Utrolig livsbekræftende »Jeg synes selv, at det er en utrolig livsbekræftende, underholdende og forbløffende kvindeskikkelse og historie. Jeg tror, at alle generationer har brug for den der helende kraft, fordi det kvindelige er blevet spaltet i vores kultur. Man kan måske sige, at seksuel kraft har vi nok af, men man behøver heller ikke at tage det bogstaveligt. Det har også noget at gøre med, hvor højt eller lavt man vurderer sig selv. Og man har jo hørt, at kvinder har tendens til at vurdere sig selv lavere, end hvad de er i stand til, og at mænd vurderer, at de kan meget mere, end de kan«. Så her er en, der ikke sætter sit lys under en skæppe? »Ja, det er der! Og det tror jeg, man kan blive smittet af, hvis man læser bogen«. Sproget – handlingen. Det er næsten pornografi.Sumerisk pornografi »Jo. Sumerisk pornografi. Der er gjort meget ud af de seksuelle relationer, men det er pornografi på et højere plan, fordi man bliver klogere. Man følger hendes rejse, lige fra hun redder det der træ, der er verdens navle – ligesom Yggdrasil – og allerede der begynder hun at få en kraft. Alle de talenter, hun narrer ud af visdommens gud ved sin listighed, bliver man også klogere af. Og den måde hun tør udtrykke sit begær på«.