Litteraturfejde tager til i styrke

Kritik. Problemet er den tilbagevendende personlige tilsvining i Bukdahls skriverier, siger forfatteren Jens Christian Grøndahl.
Kritik. Problemet er den tilbagevendende personlige tilsvining i Bukdahls skriverier, siger forfatteren Jens Christian Grøndahl.
Lyt til artiklen

Litteraturfejden, som begyndte med forfatteren Ib Michaels voldsomme angreb på det danske litterære miljø for tre uger siden, får nu ny næring af hans kollega Jens Christian Grøndahl. Under den ophedede debat mellem blandt andre Ib Michael og Weekendavisens anmelder Lars Bukdahl truede Ib Michael anmelderen med øretæver, men det kulørte indslag i debatten har ifølge Jens Christian Grøndahl fået lov at skygge for, hvad debatten egentlig handler om.

LÆS ARTKEL Ib Michael truer anmelder med tørre tæsk

»Sagen er, at det hverken er tolkningerne eller vurderingerne af hans værker, der har fået Ib Michael til at koge over. Det er den tilbagevendende personlige tilsvining i Bukdahls skriverier. Og Ib Michael er ikke den eneste, der har måttet undre sig over den hadefulde ihærdighed«, skriver Grøndahl i dag i en kommentar i Politiken:

»Det samme har Pia Tafdrup, Søren Ulrik Thomsen, Katrine Marie Guldager og jeg selv for blot at nævne nogle få. Selv om Bukdahl vist aldrig har anmeldt en bog af mig, gør han sig store anstrengelser for med jævne mellemrum at nedgøre mig som sit fremmeste ’hadeobjekt’«.

En tendens hos anmelderne
Grøndahl mener, at det ikke i sig selv burde udløse hverken aviskommentarer eller øretæver, at en enkelt kritiker gør det til sit varemærke at gå efter manden i stedet for bogen, men han ser Bukdahls skriverier som udtryk for en tendens hos anmelderne og medierne som sådan.

»I de senere år har dagbladskritikken generelt bevæget sig væk fra ’tilbud om en tolkning og en vurdering af et givent værk’. I stedet ser man stadig oftere, at anmeldere svigter den opgave, der ligger i at karakterisere en bog og dens tematiske og kompositoriske intentioner, til fordel for et motivforskende, til tider ligefrem inkriminerende skudsmål af forfatteren som menneske«, mener han.

Bukdahl: Forfatterne er for ømskindede

På Weekendavisen kan man ikke se problemet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her