Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Julia Butschkows hovedpersoner går med neuroserne udenpå tøjet.

Julia Butschkows hovedpersoner går med neuroserne udenpå tøjet.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ny novellesamling undersøger de indre isbjerge

Julia Butschkow fortæller igen hemmeligheder i sin nye novellesamling.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I hvert fald så længe forfatterdebutanten Kaspar Colling Nielsens vision om at opføre et flere kilometer højt Mount København forbliver et luftkastel, holder titlen på Julia Butschkows nye novellesamling stik: ’Der er ingen bjerge i Danmark’, ikke sådan for alvor i hvert fald.

Isbjerge er der til gengæld masser af – i dansk fiktionsprosa, og i særdeleshed i den, Butschkow serverer i sit seneste værk.

Mellem vilje ufrivillig drift
Der stikker ikke så lidt under overfladen hos de ellers ordinære danskere fra vores samtid, som man kan møde i samlingens tretten noveller, fordelt på tre fløje og fortalt i første eller tredje person.

Novellerne folder det fortrængningstema, som stod centralt i Butschkows læsergennembrud – den meget roste roman ’Apropos Opa’ fra 2009 – ud i en serie beretninger, nogle af dem næsten case-stories, om hemmeligheder og om handlinger, der balancerer hårfint på kanten mellem vilje og ufrivillig drift.

Det, novellernes personer, vil, kan de mange gange ikke, mens de derimod hyppigt kommer til at gøre noget, som de ikke vil. Ofte er de ordfattige, men deres handlinger fortæller ikke så lidt mere om dem, end deres replikker gør.

Så vidt jeg ved, betegner ordet ’neurose’ i lægesprog ikke længere en diagnose, det er det vist for upræcist til. Men til gengæld er ordet bredtfavnende nok til at sige noget om de adfærdsmønstre, der kendetegner mange af personerne i Butschkows nye noveller – de er netop neurotiske.

Med neuroserne udenpå tøjet Tag nu for eksempel den klassiske neurotiske type i åbningsnovellen, ’Det er helt normalt’ – den hjemmegående overlægefrue, der er meget optaget af, hvordan andre ser hende, og som kyndigt perfektionerer sit eget og sin boligs udseende, men som også, fra tid til anden, slækker på hygiejnen og spiser flødeboller og flæskesvær og skyller martinier ned til frokost. Umiddelbart lyder det lidt sølle, på sådan en Vita Andersen-agtig måde, men historien har en drejning. Kvindens mand er nemlig psykiater, og han har gjort sig den kliniske erfaring, at »det er evnen til at ændre på rutinen, der kendetegner normaliteten«.

Det bliver derfor den norm, som hans kone må prøve at leve op til – afvigelsen er med andre ord indbygget som en forventning til hendes adfærd.

Det er en lignende psykologisk fælde, der klapper for det unge hippe par Christian og Christina i en anden af samlingens noveller, ’Bryllupsrejse i Berlin’. De er taget på bryllupsrejse til Berlin og er usikre og ironiske i forhold til den samlivsform, de netop har forpligtet hinanden på:

Det er da også for langt ude og for gammeldags og for grineren, at man nu er gået hen og er blevet gift. Overskridelser må der derfor til for at besegle den ny overenskomst, hvilket i øvrigt er et gammelkendt motiv i fortællinger om at være nygift.

Overraskede hovedpersoner
Det væsentlige i Butschkows noveller kommer bag på de personer, der befolker dem.

Som for eksempel den midaldrende lesbiske kunde, i novellen ’Kartofler, kød, noget grønt’, der bliver berørt i mere end en forstand af en udenlandsk og ulastelig og alligevel overraskende umandig skrædder på Nørrebro.

Eller i den kontrapunktiske novelle ’Futon’, der følger efter – om en ung kvinde, der af en veninde lokkes med på charterferie til en italiensk badeby, hvor hun finder sig en lokal dario og hjembringer ham, selv om det vist egentlig er veninden, der frister erotisk.

De indre isbjerge

Der stikker noget under – det ved vi jo godt, der gør: uerkendte lidenskaber, ensomhed, beklemmelse, fejhed, angst for at miste, alt sammen såre menneskeligt. Selve psykologien i novellerne er der ikke noget overraskende ved.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Omdrejningspunktet for hver enkelt af dem er gennembruddet, der hvor det ukendte eller fortrængte gør sig gældende. Vildt og ukontrollabelt og uhyggeligt – som eksempelvis i Naja Marie Aidts noveller – bliver det imidlertid ikke. Der er en orden, som bliver forstyrret eller forrykket, men ikke omstødt, på nær i en enkelt af historierne.

Det gør de velskrevne noveller til lokkende, men også lidt uforløst læsning. Hos mig efterlader de et savn, som vist bedst lader sig udtrykke med et citat af hypnotisøren i ’Rytteriet’: »Du skal længere ind, du skal helt ind i sindet!«. Hvem ved? Måske bliver det en forfatter, der engang laver om på det danske landskab ved at rejse et bjerg uden for København.

Men Julia Butschkow minder om, at det nu engang er de indre isbjerge, som forfattere er bedst egnet til at opføre og undersøge.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold
    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold

    Henter…

    For nylig sikrede FCK sig endnu engang det danske mesterskab - med Ståle Solbakken som bagmand. Men hvad er det egentlig, nordmanden kan? Hvordan kan en af superligaens mest markante skikkelser både eje en kompromisløs vindermentalitet og et socialistisk hjerte? Hvad gjorde det ved ham, da hans hjerte standsede i syv minutter og endte hans egen fodboldkarriere? Og det, han kan som træner, kan han det kun i dansk fodbold?

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

  • Skyline, København.

    Politikere i Københavns kommune sagde i denne uge nej tak til H.C. Andersen Adventure Tower, som ifølge planen skulle ligge i Nordhavn og række 280 meter op i luften. Det var alligevel for højt, men de seneste årtier er de høje huse faktisk begyndt at skyde i vejret igen. Hvorfor er de tilbage? Og hvad sker der med en by, når dens huse bliver højere end kirkespir og rådhustårne?

Forsiden