Når det gamle statsfængsel i Horsens lørdag klokken 10 åbner portene for årets krimimesse, risikerer den blodige bogfestival at blive løbet over ende af publikum og sin egen succes. De seneste fem år har Danmarks eneste krimimesse fået tidoblet sit besøgstal.
Fra forsigtige 450 gæster i 2006 til myldrende 4.300 sidste år, og i år - hvor bl.a. Føtex har reklameret massivt for krimimessen - bliver arrangementet så stort, at også en nærliggende idrætshal må tages i brug.







