Tóroddur Poulsens 24. digtsamling, ’Udsigt’, er et gennemført godt bekendtskab og en fuldstændig plausibel kandidat til den nordiske pris.

Poulsen skruer sine digte sammen af iagttagelser i den nordatlantiske natur, klipper, fjorde, fisk, både, kombineret med almenmenneskelige tilstande som at være udenfor, at tænke på døden, at længes og at digte. Han skriver uanstrengt, med en velgørende ro. Bogen begynder sådan: »har aldrig været ude på vandet/ vi havde ikke båd/ og jeg modtog ingen invitationer/ fra nogen ejer af en båd/ der kunne rumme mig/ og mit rødhårede hoved«.