0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Dyb angst for kritik af islam

Forfatteren Kåre Bluitgen fik nej hos tre tegnere, før han fik en anonym illustrator til at tegne profeten Muhammeds ansigt i en ny bog om islam. Mordet på filminstruktøren Theo van Gogh har stadig sin virkning, men Bluitgen selv nægter at udøve selvcensur.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Illustrationen Muhammed bliver af en stifinder ført igennem et pas på vej til Mekka fra Kåre Bluitgens bog Koranen og profeten Muhammeds liv . Tegneren ønsker at være anonym.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Af ren og skær frygt afstår danske forfattere og illustratorer fra at medvirke i udgivelser, der kan opfattes som kritiske over for islam.

Forfatteren Kåre Bluitgen har måttet love en illustrator anonymitet for at få vedkommende til at illustrere en ny børnebog med titlen 'Koranen og profeten Muhammeds liv'.

Anstødeligt ansigt
Forinden havde tre illustratorer ifølge Bluitgen sagt nej til opgaven af frygt for repressalier.

En del af illustratorernes opgave var at afbilde Muhammed forfra, hvad der opfattes som anstødeligt af muslimer.

»Én sagde nej med henvisning til mordet i Amsterdam på filminstruktøren Theo van Gogh, mens en anden sagde nej med henvisning til episoden mod en underviser ved Carsten Niebuhr Instituttet i København«, fortæller Kåre Bluitgen.

Baseret på muslimske kilder
En tredje illustrator gik i gang, men stoppede undervejs, fordi Kåre Bluitgen insisterede på, at Muhammed skulle være afbildet forfra i bogen.

»Jeg mener ikke, at vi skal lave om på dansk børnebogstradition på grund af nogle religiøse fanatikere«.

»Efter min mening ville det virkelig være kontroversielt, hvis jeg i sådan en bog gik ind på et religiøst påbud«, siger Kåre Bluitgen.

Bogen 'Koranen og profeten Muhammeds liv', som forfatteren afleverer til sit forlag om to uger, er udelukkende baseret på gamle, muslimske kilder og skulle derfor ikke i sit indhold være kontroversiel i forhold til islam.

Angstens terror
Det er langtfra første gang, Kåre Bluitgens bøger har skabt debat. Tidligere er bøger som 'Nye danskere' fra 1998 og 'Til gavn for de sorte' fra 2002 blevet opfattet som stærkt kontroversielle. Bøgerne har affødt heftig kritik, men han kunne ikke drømme om at lægge kursen om.

»Jeg vil ikke lade mig intimidere, men jeg må da indrømme, at jeg ikke havde det ret godt, da jeg i sin tid på vej til et foredrag i Kolding så Politikens forside, der fortalte om mordet på Theo van Gogh«.

»I dag er jeg ikke nervøs. Jeg har masser af muslimske venner her på Nørrebro, men ude i verden kan jeg da godt forstå frygten. Måske er den lidt overdrevet, og i hvert fald skal den ikke få lov til at styre os«.

»Bomberne i London var jo ikke ment for at dræbe dem inde i bussen, men for at alle os uden for bussen skulle blive rædselsslagne«, siger han.

Og virkningen er der. Bluitgen har, siger han, forfatterkolleger, som ikke kunne drømme om at skrive noget, der kunne risikere at anfægte muslimske fundamentalister.

Selvcensur
Formanden for Dansk Forfatterforening, Frants Gundelach, er stærkt bekymret over, at danske forfattere og illustratorer pålægger sig selv censur, og han vil tage emnet på dagsordenen på foreningens næste bestyrelsesmøde.

»Vi må komme med en klar udmelding, for folk skal ikke gå og pålægge sig selv restriktioner. Bluitgens bog er én sag, men man kan sagtens forestille sig andre sager, hvor minoriteter mener, der burde tages hensyn,