Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Bredbånd. William Sidis' hjernekapacitet havde en størrelse, som de gængse systemer ikke var gearet til at måle. Han var til gengæld ikke helt gearet til det almindelige liv. Arkivfoto

Bredbånd. William Sidis' hjernekapacitet havde en størrelse, som de gængse systemer ikke var gearet til at måle. Han var til gengæld ikke helt gearet til det almindelige liv. Arkivfoto

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dansker laver bog om verdens klogeste dreng

Men det var ikke nemt at være William Sidis, der holdt forelæsninger som 11-årig, siger forfatteren Morten Brask.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

William Sidis er meget spændt på fødselsdagen i 1902. Det er hans far, der denne dag bliver 35.

»Er der nogen her, der kan latin«, spørger drengen.

Hans gudfar, som er professor, rækker hånden op. Han skal være kontrollant, mens William læser op af Julius Cæsars bog ’Gallerkrigen’. På latin.

Williams oplæsning er perfekt, og straks efter oversætter han på stående fod teksten til amerikansk.

I ugerne op til fødselsdagen har drengen selv trukket bøger ud af forældrenes tunge reoler og lært sig latin.

Han er på dette tidspunkt fire år.

William Sidis’ utrolige skæbne
Opvisningen ved fødselsdagen kommer kun delvis bag på de tilstedeværende, for drengen har de seneste tre år brilleret ved at kunne læse The New York Times, læse en side i Bibelen ved bare at kaste et enkelt blik på den og ved at kunne samtlige New York-køreplaner udenad.



Det er historien om William Sidis’ utrolige skæbne, forfatteren Morten Brask folder ud i romanen ’William Sidis’ perfekte liv’, som udkommer torsdag.

LÆS OGSÅ Ikke mange husker hans navn i dag, men i begyndelsen af 1900-tallet var den unge Sidis et fast indslag i de amerikanske medier.

Hans intelligenskvotient blev anslået til mellem 250 og 300, for de gængse målemetoder slog ikke til. På den skala begynder høj intelligens som regel omkring 130.

Morten Brask stødte første gang på Sidis’ navn for syv-otte år siden. I et magasin så han en lille faktaboks med omtale af Sidis. Han blev nævnt som den mest intelligente mand, der har levet.

»Hvorfor havde jeg ikke hørt om ham før? Jeg gik straks hjem og slog ham op, og jeg fandt hurtigt ud af, at jeg ville skrive en roman om ham«, fortæller Morten Brask.

Historien om William Sidis aktiverede en gammel drengedrøm om at finde en vaskeægte supermand. En mand, som bare kunne alt det, Morten Brask ikke selv kunne, da han gik i skole.

»Jeg måtte have ekstratimer i matematik, og jeg tænkte, at mit liv virkelig ville være meget nemmere, hvis bare jeg var god til matematik«.

Klarede gymnasiet på 12 uger
Men så enkelt er svaret jo ikke, hvad historien om William Sidis er et fantastisk eksempel på.

Ganske vist vokser Sidis ud af gymnasiet som 8-årig – efter at have været der i 12 uger – ligesom han ved samme lejlighed består adgangsprøven til den estimerede læreanstalt MIT og senere holder en forelæsning for USA’s mest kompetente videnskabsmænd om muligheden af eksistensen af en fjerde dimension. Som 11-årig.

Men lykkelig ville de færreste nok kalde ham.

»Noget af det første, jeg tænkte om ham, var, at han er så ulig alt, hvad vi har i vores tidsalder. I dag handler alt om at performe. Man skal bare være berømt for at være berømt. Man skal ikke kunne noget. Sidis gjorde det omvendte. Han havde noget at have sin berømmelse i, men han blev berømt af tvang, selv om han i virkeligheden helst ville være anonym«, fortæller Morten Brask.

Det er en helt autentisk historie, at han på et revisionskontor lavede en hel dags arbejde på 13 minutter.



I sit arbejde med romanen har han haft god hjælp af Amy Wallaces ’The Prodigy’ om Sidis.

»Jeg var interesseret i, hvad der sker i hovedet på sådan et menneske, og samtidig kunne jeg udleve drømmen om at være et geni – i hvert fald i fiktionen«, siger Morten Brask.

Den nye Newton?
William Sidis’ mor og far gjorde bestemt ikke noget for at beskytte den højt begavede dreng mod den grådige omverdens nysgerrighed.

Hans far, Boris Sidis, underviste selv i psykologi på Harvard University, og i sin forskning var han meget optaget af, hvordan der i børn var store uudnyttede ressourcer.

At omverdenen var interesseret i familiens lille geni, var for ham helt naturligt.

»Der ligger et kæmpestort forventningspres på den lille drengs skuldre, og selv de mest kendte universitetsfolk fortæller ham, at han bliver den nye Newton. Det bliver endda skrevet i aviserne, men han er altså 11 år inden i hovedet, uanset hvor intelligent han er. Og selvfølgelig kan han ikke leve op til forventningerne og vælger også en anden vej«.

I romanen fortæller Morten Brask, hvordan det eksempelvis er en næsten ubærlig skuffelse for Sidis’ mor, at han kun får næsthøjeste udmærkelse ved eksamen på Harvard University. Hun kalder ham doven og mener, han spilder sin tid.

Den akademiske verden var ikke hans boldgade
»Det er jo diskussionen om geniets forpligtelse. Om man har pligten, når man også har evnen. Nogen mener, Sidis burde have været manden, der opfandt internettet eller noget helt andet, mange år før det skete«, siger Brask.

I stedet skiftede William Sidis helt fokus. Det stod også klart, hvorfor den akademiske verden ikke lige var hans boldgade.

Da han som 16-årig professor skulle undervise i matematik, opdagede han, at der ikke fandtes ordentlige undervisningsbøger om netop hans emne, hvorefter han skrev en selv.

Jeg var interesseret i, hvad der sker i hovedet på sådan et menneske, og samtidig kunne jeg udleve drømmen om at være et geni – i hvert fald i fiktionen

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Desværre spekulerede han aldrig over, om det nu også var en god ide at præsentere sine elever for en ny bog, som var skrevet på oldgræsk, som bare var et af de mange sprog, han havde lært sig selv.

Flugten
Det helt store skifte i hans liv kom, da han som ung mødte en ung kvinde, der ligesom ham selv var optaget af den socialistiske tanke, formentlig inspireret af sin læsning om en gruppe indianere, der opererede med det, de kaldte ’det anonyme bidrag’ til fællesskabet.

»Det var også derfor, Sidis heller ikke kunne se, det var vigtigt, at han stod frem. Han var et ufattelig beskedent og genert menneske«, siger Morten Brask.

Problemet for Sidis var imidlertid, at hans socialistiske ideer førte ham ind i en demonstration, hvor han blev arresteret af politiet sammen med mange andre.

En retssag truede. Her trak Sidis’ forældre imidlertid i alle de netværk, de kunne. Det viste sig senere, at det ikke havde været nødvendigt, men sønnen blev reddet.

Til gengæld vidste han ikke, at prisen havde været, at forældrene umyndiggjorde ham og lovede at holde ham lukket inde på den institution, faderen bestyrede.

Derfra var det kun et spørgsmål om tid, før sønnens og forældrenes veje måtte skilles. Han flygtede og levede i årevis i skjul i New York.

Tre gange større IQ end forfatterens
Ved venners hjælp fik han småjob, som han altid sagde op på stedet, når arbejdsgiveren fandt ud af, hvem han var, for det gjorde de altid. Hjernekapaciteten lod sig ikke skjule.

»Det er en helt autentisk historie, at han på et revisionskontor lavede en hel dags arbejde på 13 minutter«, fortæller Morten Brask.

Han har været langt nede i kilderne om William Sidis’ liv, men i hvor høj grad mener han, at en forfatter kan skrive romaner om romaner om virkelige personer?

»Jeg digter altid med kilderne. Aldrig imod dem. I begyndelsen havde jeg lyst til at fortælle hans historie i første person, men det blev for prætentiøst at være inde i hovedet på en, der har haft en IQ, som var tre gange større end min. Derfor er historien nu fortalt i tredje person, men det er min tolkning af ham. Når jeg lader ham tale, er det stort set altid på baggrund af noget, jeg har hentet fra artikler, breve og bøger«, siger Morten Brask.
Det må have været en lidelse for Sidis

Fra sin research ved han blandt andet, at William Sidis eksempelvis ikke kunne lade være med at række hånden op og afbryde lærerne. Sidis følte, at han var nødt til at rette dem, hvis de sagde noget forkert.

»Nu møder man jo sjældent meget intelligente mennesker, men de må virkelig føle sig ensomme, for hvem skal de tale med? Det må være, som når man bliver presset ned i en slags slowmotion, fordi folk t-a-l-e-r m-e-g-e-t langsomt, og man sidder utålmodig og siger – kom nu, kom nu. Det må have været en lidelse for Sidis«, siger Morten Brask.

Den højt begavede Sidis var dog fuldt klar over, at han sin intelligens til trods havde adskillige huller i sin viden og kunnen. Ikke mindst når han skulle fungere sammen med andre i en normal social sammenhæng.



»Nogle af hans venner blev efterhånden trætte af, at han hele tiden talte om, hvordan hans forældre havde svigtet ham. De havde ikke lært ham at binde snørebånd eller tage rent tøj på hver dag. De nøjedes med at proppe bøger ind i ham. Det var han bevidst om, og han kunne godt se, han indimellem opførte sig mærkeligt«, siger Morten Brask.

Hjælp til matematiske udregninger i bogen

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Som forfatter har han tilladt sig at ændre på mindre betydningsfulde ting i Sidis’ liv af hensyn til at forenkle hans historie.

I sagens natur kunne han ikke tage let på de matematiske udregninger i bogen.

Han fik derfor kontakt med en ansat på Matematisk Institut på Københavns Universitet, som regnede alt igennem for ham. Også Brasks egen udregning om, hvor mange ordkombinationer man kunne danne ud af ti bestemte ord. »Hvor har du de 512 fra«, spurgte kvinden på universitetet. Forfatteren forklarede, hvordan han nåede frem til det. »Svaret var ikke 512. Det var 3,8 millioner. Det siger noget om, hvor mine evner er«, siger Morten Brask og ler.





Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden