Hovedpersonen i Kasper Syhlers debut som voksenbogsforfatter, romanen ’Patterson – sort ko, hvid mælk’, har sat sig for at løse intet mindre end det kvindelige mysterium – »mysterium feminina«, som han kalder det på latin for at betone videnskabeligheden.
Det dækker vist sådan cirka over det libertinske projekt, som Jørgen Leth har dyrket under overskriften ’Det erotiske menneske’, men i en langt mere pjanket og pubertetsagtig udgave. LÆS OGSÅLeth: Yngre kvinder tænder mig Patterson, som hovedpersonen hedder, er nemlig en høj, piberygende særling, der ikke spiller efter andre regler end sine egne – »den sorte ko, der ikke var en del af flokken«, lyder karakteristikken.






