Salinger hvem? Sådan vil mange unge mennesker sikkert spørge i stedet for at sørge over, at den 91-årige amerikanske forfatter J.D. Salinger er død. Men i sin tid i 1950’erne og langt op i 1970’erne var hans roman ’Forbandede ungdom’ fast pensum for unge i skolen og i livet. En absolut kultbog for generationer af ungdom, som udenad kunne citere romanens desillusionerede og kryptiske slutning sagt af den 16-årige Holden Caulfield på psykiaterens briks: »Fortæl aldrig nogen noget. Hvis man gør det, begynder man at savne dem alle sammen«. Sådan er det sidste beske punktum for en rodløs teenager, som smidt ud af skolen i sorgarbejde over storebroderens død og bekymring over lillesøsterens fremtid turer rundt i New York. Alene hjemme både bogstaveligt og eksistentielt. Den spleenramte ungdom Jerome David Salinger var 32 år, da han i 1951 med ét blev et litterært idol på alle amerikanske colleger og universiteter med sin originale udviklingsroman. Om en tidstypisk højere middelklassedrengs mærkværdige meritter i metropolen, hvor han møder særlinge, slægt og venner, der alle reflekterer hans rodløshed, angst og ensomhed. Den amerikanske titel, ’The Catcher in the Rye’, et forvrænget citat af den skotske digter Robert Burns, er en minimalistisk allegori på Holdens ængstelse for, om han nu også kan fange alle de legende unge i rugen, før de løber ud over afgrunden. Egentlig en både enfoldig, selvspejdende og symbolsk skildring af spleenramt ungdom; for unge til at have været med i verdenskrigen og for gamle til at kunne leve videre i uskyldens barndom.
Stedt midt i den kolde krig, hvor man mestendels diskuterede atombomben, antikommunismen, seksualmoralen, og om ægteparret Rosenberg skulle henrettes som spioner for Sovjetunionen.
