For godtfolk med bare en smule rejselyst i blodet er det elementær paratviden, at Ulan Bator er hovedstad i Mongoliet. Og når udflugtslængsler svider i hjertet, lokker Gobiørkenen og de lange veje rundt om Kugluktuk, Butugytjag, Rudraprayaq og Labuhanbajo. Det er her, medlemmerne af Eventyrernes Klub tager læserne med til i klubbens seneste bog, ’Udlængsel’. Over godt 300 sider og med 27 forskellige beretninger er der lagt i kakkelovnen til dramatik, strabadser og nærdødsoplevelser i nogle af klodens mest ufremkommelige afkroge. Ud at rejse med de små Det er en rigtig mandebog, eventyrerne her har sat sammen. Et indblik i nogle af de røverhistorier, klubbens medlemmer fortæller hinanden, når de mødes omkring det store runde bord i de huleagtige klublokaler i en baggård i Nyhavn. Og et indblik i, hvor forskelligartet begrebet eventyr bliver fortolket. Og fortalt. Blandt mine favoritter er de tre beretninger, hvor yngre eventyrere rejser til verdens ende i kano med deres børn.
LÆS OGSÅ Ny bog afslører macho polarhelts svinestreger
Ja, man kan godt tage en 1-årig med i havkajak i 2 grader koldt vand i Grønland og præsentere et blebarn for grizzlybjørne og pelsjægere i Alaskas ødemark, når bare man er bevæbnet med pumpgun og peberspray.
Fælles for de fleste af fortællingerne er strabadserne på rejsen og mødet med mennesker undervejs.
Drives af nysgerrighed
Hjalte Tins rejse med elbil gennem Gobiørkenen er elementært spændende. Det samme er Tore Grønnes fortælling om en cykeltur gennem Talebanområderne i Pakistan. Anders Bilgram beretter humoristisk om at sejle rundt om Ishavet i åben båd. Søren Sattrup skriver nærmest poetisk om en cykelrejse gennem Rumænien og Bulgarien. Og Jes Stein Pedersen inviterer med på en litterær odyssé sammen med nogle af verdens bedste forfattere.
De fleste af historierne er af nyere dato, selv om nogle omgår vilkåret om aktualitet med lange flashbacks fra et nyligt genbesøg i et land. Enkelte diverterer med politiske budskaber, som desværre får karakter af pligtlæsning snarere end eventyr.
Tintin var i virkeligheden en dansk opdagelsesrejsende Eventyrerne drives først og fremmest af nysgerrighed. Af trangen til at udforske det usædvanlige. Og af viljen til at overskride grænser, som det fremgår af forordet.
