Begyndelsen er en klassiker: Dreng møder pige. Dexter og Emma vågner op hjemme i hendes studenterhybel. Det er morgenen efter afslutningsfesten for deres korte universitetsuddannelser. De har klaret eksamen. De er i begyndelsen af 20’erne. De er ikke kærester og regner dybest set ikke med at se hinanden igen. Verden ligger helt åben. Emma vil forandre den, altså verden. Dexter vil ikke ændre noget som helst ved verden. Han vil bare rejse rundt i den – Frankrig, Kina, Indien og hvad han ellers kan nå, og bagefter vil han være rig og berømt. 20 år på 20 dage Herfra sender forfatteren David Nicholls sine hovedpersoner ud i livet, men han slipper dem ikke. I sin roman ’Samme dag næste år’ følger han Emma og Dexter på netop denne dag, 15. juli, i de følgende 20 år, og Nicholls gør det på en måde, som har fået både læsere og kritikere til at læse bogen med skiftevis et smil på læben, irritation og blanke øjne. Det kan være svært at give et præcist billede af handlingen, uden at man ødelægger bogens slutning, men Emma og Dexter holder kontakt med hinanden gennem alle årene. Hun har som servitrice det ene umulige job efter det andet, inden hun bryder igennem som børnebogsforfatter. Altid alene. Han nedlægger alt med bryster, prøver også at få en slags familie, og professionelt rammer han lige ind i tv-verdenens centrifuge, stiger til vejrs som en raket pumpet op af adrenalin, sprut og stoffer, inden han rammer bunden med et hult drøn. Filmisk Da bogen blev anmeldt i USA i sommer, noterede en kritiker, at åbningsscenen med de stadig halvfulde hovedpersoner rodende rundt i sengetøjet var meget filmisk, og det var han ikke den eneste, der havde spottet.
Flere gange er historien om Emma og Dexter blevet sammenlignet med den romantiske filmklassiker ’Da Harry mødte Sally’, og om det nu også har noget på sig, får man mulighed for selv at bedømme til næste år, når den danske instruktør Lone Scherfigs filmversion får premiere.
