Det er i sandhed tre grand old men inden for dansk social- og udviklingspsykologi, der har sat sig sammen om at skrive denne bog om børnefamilien og dens aktuelle trivsel og vilkår. Lars Dencik, Per Schultz Jørgensen og Dion Sommer har alle lange karrierer og professortitler i ryggen, og det er bestemt ikke nogen diskvalificerende platform at skrive ud fra. Slet ikke når emnet er så kompliceret en affære som de relationer, børn og voksne har til hinanden – og til den verden, der bliver mere og mere kompleks. For både børn og voksne. De moderne eksistensvilkår Det er dog langtfra nogen nekrolog over familien, de har skrevet. Tværtimod. Men verden og hverdagslivet er under grundlæggende forandring – og med en hidtil uset hastighed – og det skaber nye udfordringer for familien: »Ting, varer, teknologier, trends, produkter produktionsmetoder, kommunikationsmetoder, spisevaner, uddannelsessystemer, opdragelsesidealer, familielivsmønstre – alt får en kortere social levetid. Forandring er blevet den naturlige tilstand«, som Lars Dencik formulerer det – som et ekko af Anthony Giddens – i kapitlet om den nu radikaliserede moderniseringsproces. For at anskueliggøre nogle af disse forandringer tager forfatterne deres læsere med på en informationstæt tour gennem et hav af statistiske analyser, som i mere nøgterne termer fortæller historien den moderne børnefamilies eksistensvilkår. Så der er både kvantitativ viden og kvalitativ udfoldelse at hente, og det er bogens klare styrke. En vanskelig sællert Det er på den måde en bog, der kommer grundigt omkring de konditioner og nyskabelser, som familien – mor, far og børn – møder i hverdagslivet i disse år. Men det er ikke en bog, hvor forfatterne råber ’ulven kommer’ på hver anden side. Heldigvis. I stedet slår de et slag for, at den centrale opgave for det moderne familiemenneske dels må bestå i »at genkende det kontinuerlige og allerede kendte i det, der virker nyt – og dels i at opdage det nye og anderledes i det, der synes veletableret og kendt«. En rigtig mission, men måske en svær en at sælge til forældre med en stresset hverdag og med børn, der bruger det meste af deres vågne liv på at være i gang med ting, deres forældre aldrig selv har oplevet som børn – og derfor føler utryghed ved. At det er en vanskelig sællert, er forfatterne ikke selv i tvivl om. Det kommer især til udtryk i Dion Sommers kapitel om børnefamiliens dynamik og relationer, samt i Per Schultz Jørgensens (nærmest nedslående) kapitel om udsatte familier. Grundbog til seminarer og universiteter Som nævnt har alle tre forfattere masser af akademiske striber på skuldrene, og det fornægter sig ikke i skrivestilen. Der er masser af referencer til teorier og begreber, selvfølgelig fortrinsvis inden for bogens perspektiv, der er social- og udviklingspsykologisk med klare socialkonstruktivistiske aftryk. Bogen er da også tænkt som en grundbog til seminarier og universiteter. Så selv om det ofte klør i redigeringsfingrene, når den akademiske syntaks bliver for lang i spyttet, er det ikke noget, der skæmmer bogen voldsomt. Det kræver bare en smule tålmodighed for os mindre indviede læsere. Til gengæld vinder forfatterne ved evnen til at indfange den tveskæggede tidsånd, som spænder familielivet ud mellem polerne i følelsesspektret – mellem kaos og kontrol. De vinder også ved selv at lancere en række nye, nærmest suggestive begreber. Som f.eks. når de med Dion Sommers begreb om ’forhandlingskultur’ og det heraf udartede ’forhandlingsopdragelse’ betoner vigtigheden af, at vi forældre tildeler vores børn indflydelse og ansvar – og på den måde viser, at vi tager dem alvorligt. Eller som Lars Dencik, der i sit forsøg på at sætte familiens gryende revitalisering på formel – i kapitlet om den ’familieforstyrrende’ moderniseringsproces – betegner familien som et »intimitetsreservat«. Interessante indgange og refleksioner Familien er nemlig slet ikke blevet ’tømt for funktioner’, sådan som sortseerne forudsagde i 1970’erne. Faktisk er rygterne om familiens død stærkt overdrevne, er budskabet fra de tre forfattere. Og man behøver ikke at være under uddannelse – men måske bare under dannelse som certificeret børnefamilie – for at finde et væld af interessante indgange og refleksioner over det spillevende familieliv i Danmark anno 2008 i bogen. For feinschmeckere er der formentlig meget velkendt stof i krogene. For os andre er der bare masser af brugbar viden. Denne anmelder – der er far til en søn på fem år – hæftede sig bl.a. ved, at de reaktionsmønstre, som især fædre har over for deres femårs børn har en direkte afsmittende effekt på børnenes sociale kompetencer i otteårs alderen. Dette er muligvis ikke ny viden for alle, men det er hermed noteret.