Biologisk set er der ingen tvivl om, at hvert leveår i voksenalderen betyder tab og indskrænkninger på de fleste områder af vores liv. Både fysisk og mentalt går det ned ad bakke, hvilket de fleste af os ikke kan undgå at mærke på egen krop. Imidlertid kommer der også noget til, som kan kompensere for nogle af de uundgåelige tab. Der er ligefrem nogle gevinster at hente ved at blive ældre, hvis man skal tro læge og alderdomsforsker Henning Kirk. Han har tidligere skrevet en lang række bøger om aldring og gør op med de mange myter om, at alderdom kun er udtryk for forfald. Langtidsholdbar hukommelse I sin nye bog, der har den positive titel ’Med hjernen i behold’, tager han grundigt fat på de kognitive ændringer, der sker med alderen. Disse kan i kortform formuleres i et paradoks, nemlig »alderdommens skrumpende hjerne med den voksende viden«. Det, vi taber med alderen, er tempo – vi bliver alle langsommere – og evne til at indlære og huske nye ting. Derimod berøres hukommelse for ting, der er sket for længe siden, mindre. Især, hvis det handler om vores eget liv, er de fleste ældres hukommelse supergod – den autobiografiske hukommelse er noget af det, der er mest langtidsholdbart. Nok bliver vi langsommere, men til gengæld bliver vi bedre til at udvide og bruge den viden og erfaring, som vi har opbygget i løbet af årene. Vores kognitive mekanik forringes, men vi formår langt hen ad vejen at kompensere med det, Henning Kirk kalder for kognitiv pragmatik, som handler om at anvende og dermed også vedligeholde en gang indlærte færdigheder. Forfatteren er meget optaget af disse tidligere indlærte færdigheder, der er forudsætningen for det, han kalder for seniorkompetencer, som er den viden og ekspertise, individet har udviklet gennem livslang uddannelse og arbejdserfaring. En mere økonomisk hjerne En anden af Kirks pointer er, at vores hjerne med alderen kommer til at fungere mere økonomisk. Ved at trække på rutiner og tidligere erfaringer »får vi mere ud af mindre«. Pointen bliver tydelig, hvis vi et øjeblik abstraherer fra de ældre og ser på det lille barn, der skal lære at gå – det vil sige indlære en ny færdighed. De første mange skridt og meter kræver en enorm koncentration, som i starten betyder, at barnet må bruge al sin mentale energi på at gå. Det kan ikke på en gang f.eks. gå og tale. Når gangfærdigheden efterhånden er indlært, sker der en ændring, således at processen bliver styret af nogle andre hjerneområder, der fungerer mere automatisk og derfor »er både billigere i drift og har større driftssikkerhed«. Når processer bliver automatiseret og reguleret af lillehjernen, kan man bruge sin mentale energi til noget andet, f.eks. tale, mens man går. Med alderen sker der på samme måde en ’udlicitering’ af færdigheder, der således kommer til at køre på netværk i dele af hjernen, der ikke er så påvirkelige af aldersforandringer som f.eks. de områder, der er involveret ved indlæring af nye færdigheder. Hermed »får vi mere ud af mindre«. Hjernen er et livslangt byggeprojekt Kirk opfatter hjernen som et livslangt byggeprojekt, der formes og udvikles, alt efter hvordan den bruges, men mental og fysisk træning er forudsætningen for dens fortsatte udvikling oppe i alderen. Fysisk aktivitet reducerer risiko for demens, og løbeturen, eller hvad man nu vælger for at holde sig i gang, har en dokumenteret positiv indflydelse på vores mentale funktioner: Blodforsyningen til hjernen bliver bedre, nydannelse af neuroner og styrkelse af netværk i dele af hjernen, forbedring af evnen til at håndtere stress og forbedring af selvbillede, selvtillid og selvværd, der mindsker risiko for depression. Der gives bogen igennem mange råd til, hvordan man kan vedligeholde og udvikle sin hjerne, men der er ikke tale om en selvhjælpsbog. Stor indsigt og optimisme ’Med hjernen i behold’ er en fagbog for fagfolk, der vil vide noget om hjernen og baggrunden for kognitive forandringer hos ældre. Kirk skriver med stor indsigt og optimisme, som er meget overbevisende, skønt man – Deres aldrende anmelder – indimellem også kan få fornemmelsen af, at han gør en dyd af en nødvendighed: Det er ikke lige muntert at blive gammel, uanset at man kan lære at bruge sine begrænsede resurser bedre. Denne dråbe malurt rokker dog ikke ved, at Henning Kirk har skrevet en meget vigtig bog om den aldrende hjerne og det aldrende menneske.