Det er slut. Karl Ove Knausgård lukker sjette og sidste bind af kæmpeværket 'Min kamp' med at bemærke,  at han ikke længere vil være forfatter. Men er det fiktion eller virkelighed?
Foto: Astrid Dalum (arkivfoto)

Det er slut. Karl Ove Knausgård lukker sjette og sidste bind af kæmpeværket 'Min kamp' med at bemærke, at han ikke længere vil være forfatter. Men er det fiktion eller virkelighed?

Bøger

Branchen stiller spørgsmålstegn ved megastjernes exit

Karl Ove Knausgårds eget forlag betragter forfatterens opsigelse som fiktion.

Bøger

»Om nogle få minutter vil jeg rejse mig fra skrivebordet, gå ud på gaden, ta’ mig en kaffe og nyde – virkelig nyde at jeg ikke længere er forfatter«.

På torsdag udkommer den norske bestsellerforfatter Karl Ove Knausgårds ’Min kamp 6’ i hjemlandet og fuldender dermed den selvbiografiske ’Min kamp’-serie. Og med ovenstående linje, der afslutter bogen, raser debatten nu om, hvorvidt Knausgård stopper helt som forfatter efter ’Min kamp’-projektet.

LÆS OGSÅ I et radiointerview med norske NRK siger han: »’Min kamp 6’ handler egentlig meget om det at blive forfatter. Det er en dannelsesroman, samtidig med at jeg har kaldt den et litterært selvmord. Med det mener jeg, at jeg tømmer alt, hvad der er, og gør alt, hvad jeg ikke burde. Der er et had til forfatterrollen og egentlig alt, som har med dette projekt at gøre. Det slutter med en sætning om, at jeg ikke er forfatter længere«, siger Karl Ove Knausgård. Forfatterens udmeldinger trækker forsider i Norge, hvor man varmer op til Knausgårds sjette bind – en bog, der i norsk udgave fylder hele 1.120 sider – det absolutte maksimum, som trykkemaskinerne kunne klare – og trykkes i et førsteoplag på 25.000 eksemplarer for at følge med efterspørgslen. »Noget er afsluttet«Men er der tale om et pr-stunt, eller har Knausgård virkelig tænkt sig at stoppe som forfatter med dette punktum? I interviewet med NRK svarer han sådan her på spørgsmålet, om han overhovedet kan lade være med skrive, så afhængig som han må være blevet efter sin tour de force på sammenlagt 3.500 sider skrevet på to år. »Det ved jeg ikke. Jeg ved bare, at noget er afsluttet«. Han fortæller desuden, at han driver et forlag og planlægger at udgive bøger og gå tilbage til at være en mindre offentlig person. Herhjemme bliver Karl Ove Knausgård udgivet på forlaget Lindhardt og Ringhof, og hans danske redaktør, Susanne Bent Andersen, er ikke meget for at udtale sig om Knausgårds mulige exit fra den litterære scene:

»Skal vi ikke lade hans værk tale for sig selv? Med det værk og den forfatter, han er, synes jeg bare, vi skal læse bogen uden at spekulere for meget«, siger redaktøren, der selv er i gang med at læse den norske udgave af ’Min kamp 6’.

Han får det værre end en narkoman på afvænning. Det bliver forfærdeligt for ham.



Herhjemme er vi kun kommet til bind 4 i dansk oversættelse. Femte bind kommer i januar 2012, og bind 6 skulle efter planen udkomme i efteråret 2012. Lindhardt og Ringhof oplyser af princip ikke salgstal, men udtaler, at de er »meget tilfredse« med salget af Knausgårds bøger hertillands. ’Min kamp’ udkommer i øvrigt i hele 14 lande.

Roman eller virkelighed
Derimod vil forfatterens norske forlag, Oktober, gerne udtale sig om muligheden for et totalstop af bøger fra deres bestsellerforfatter.

»Han siger det (at han vil stoppe, red.) i romanen. På forlaget ser vi dette som et romanudsagn«, udtaler Geir Berdahl, forlagschef på Oktober, til avisen Aftenposten og fortsætter:

»Han er en forfatter, som har brugt lang tid på sine bøger. Denne gang har han skrevet seks bøger på godt to år. Det er klart, at han har ydet en kraftpræstation med ’Min kamp’. Så får vi se, hvor lang tid det tager, før han skriver igen. Men at Knausgård er forfatter, det er der ingen tvivl om«.



Herhjemme har forfatter til ’Dobbeltkontrakten’, om forholdet mellem fiktion og virkelighed, Poul Behrendt, netop lagt sidste hånd på et 40 sider langt essay om Knausgårds forfatterskab til litteraturtidsskriftet Spring, der udkommer i december.

Det bliver hårdt

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg tror ikke, man i denne situation kan skelne mellem et romanudsagn og Knausgård selv. Når Knausgård som nutidig forfatter i skrivende stund siger, at han har tænkt sig at holde op som forfatter, så er der ingen grund til at tvivle på, at det er den beslutning, han har truffet. Han skelner ikke på den måde mellem sig selv som romanperson og forfatter. Jeg er ikke i tvivl om, at han mener det. At nu er han færdig«. Men Knausgård skal ikke regne med, at hans exit fra rollen som ustoppelig forfatter ligefrem bliver nem: »Han får det værre end en narkoman på afvænning. Det bliver forfærdeligt for ham. Men det er det eneste, han kan gøre. Han kan ikke gå videre ad det selvbiografiske spor. Så hvis han vender tilbage som forfatter, er det nødt til at være med en fortæller i tredje person og en eller anden form for prosa, hvilket han allerede har vist sig også at være formidabel til«, siger Poul Behrendt. Selv siger Karl Ove Knausgård til NRK, at han drømmer om at få mere fred, når ’Min kamp’-serien er ude af verden: »Jeg bliver vældig utilpas over at være 'nogen'. Der er altid nogen, som higer efter det, men jeg trives vældig godt med at være 'ingen'. Begge dele findes derude, og nu, hvor jeg har oplevet begge dele, bliver det lettere at give afkald på det.« FACEBOOK







Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce