Hvad har Dickens betydet for dig?

»Dickens var min første store prosaoplevelse. Hans skrift var helt levende, og den kunne det forunderlige at fremmane miljøer og frem for alt personer. Dickens bliver altid taget i ed af de her kedelige realister. Men han er jo i virkeligheden vild og gal. Han forsøgte godt nok at få plotstyr på sine romaner, men oftest eksploderede de i hænderne på ham.

Hans skrift indeholder så mange ekstremer: det sorte og sjove, det spændende samt det effektive sentimentale – alle de her børn, der dør. Og så hans malende beskrivelser af London. Alt det gør han, og for fulde gardiner. Han er totalt på!«.

Hvor ser du Dickens i dansk litteratur?

»Det mest Dickenske værk er nok Gustav Wieds 'Livsens ondskab'. Men der er vel overordnet to aspekter, man bør kigge efter. Evnen til at producere personer og så det skriftflintrende.

Lidt utraditionelt vil jeg pege på lyrikeren Peter Laugesen – her ved man heller aldrig, hvilken stemme man møder på næste side.

Ellers tænker jeg på Dickens, så snart der kommer noget temperament i teksten. Så skæve og vilde stemmer som Harald Voetmann eller Christina Hesselholdt.

Og så er der selvfølgelig den store prosageneration fra 70’erne med Henning Mortensen og Kirsten Thorup.

Men danske forfattere skriver generelt for kedeligt til at skrive Dickensk, desværre«.