Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Autoriseret. I flere hundrede år har Encyclopaedia Britannica været kilde til viden. Her en oversigt over historiske klæder i 1907-udgaven. Illustration: Britannica

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Berømt opslagsværk udkommer nu kun på nettet

Det berømte opslagsværk, Encyclopaedia Britannica, forlader reolerne.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Gennem 244 år var Encyclopaedia Britannica det ultimative engelsksprogede opslagsværk, man kunne have stående på reolhylderne.

For kun et par årtier siden var Britannica stadig et så prestigefyldt bogværk, at 120.000 amerikanske familier hvert år brugte sparepengene på at anskaffe sig de 32 (videns)tunge bind.

Men om kort tid må man gå til antikvariater eller på netauktioner for at finde den trykte udgave, for der kommer ikke flere. 2010-udgaven bliver den sidste, har Encyclopaedia Britannica Inc. netop offentliggjort.

Fremover vil man kun finde det store opslagsværk på nettet.

»Nogle vil blive kede af det, og andre vil være nostalgiske, men vi har en bedre løsning i dag. På nettet er vi konstant opdateret, der er meget mere plads, og nettet har multimedia«, siger direktøren for Encyclopaedia Britannica Inc., Jorge Cauz, til The New York Times.

Konkurrence fra Wikipedia
Overgangen til en ren digital udgave skyldes, både at forbrugerne i dag ikke vil betale for trykte opslagsbøger, når meget kan findes på nettet helt gratis, og at det gamle opslagsværk i løbet af de seneste 10-15 år har fået voldsom konkurrence fra det netbaserede – og fuldstændig gratis – leksikon Wikipedia.

Ifølge Jorge Cauz har Britannica længe været på vej mod den helt digitale løsning, og faktisk mener han, at selskabet, så vidt han kan se, er det eneste eksempel på en virksomhed fra de traditionelle medier, som det er lykkedes at bringe over i den digitale verden, mens man stadig vokser og tjener penge.

LÆS OGSÅ Til CNN siger Jorge Cauz, at den trykte udgave af opslagsværket i dag står som et ikon, men at det på ingen måde er retvisende for, hvilken forandring selskabet bag har undergået de seneste år. I dag kommer kun 1 procent af selskabets indtægter fra den trykte udgave.

Onlineudgaven henter omkring 15 procent af omsætningen, mens resten kommer fra nye aktiviteter, som hovedsagelig er materialer og serviceydelser til skoler. Direktøren ønsker ikke at oplyse, hvordan regnskabstallene for Encyclopaedia Britannica i øvrigt ser ud, men til The Guardian siger han, at selskabet giver overskud.

Kender det godt
Hvorvidt det vil lykkes at få netudgaven til at løbe rundt, er derfor usikkert, men i Danmark kan Gyldendals administrerende direktør, Stig Andersen, nikke genkendende til problemerne hos den engelske kollega.

Den Store Danske kommer aldrig mere i en trykt udgave, og selv om det store opslagsværk besøges 100.000 gange hver dag, er det stadig ikke lykkedes at få aktiviteten til at løbe rundt.

»Vi forsøgte med en abonnementsordning, uden at det gik. Siden forsøgte vi med en annoncebaseret løsning, men næsten samtidig fik vi finanskrisen, så vi må stadig notere et mindre underskud«.

»Vi betragter det som et flagskib, og senest har vi tilføjet både Dansk Biografisk Leksikon og Gyldendals og Politikens Danmarkshistorie, og vi har bestemt ingen planer om at lukke det. Men vi så selvfølgelig gerne, at det kunne løbe rundt, men vores lille trøst er, at vi ikke er de eneste i verden, der har det problem«, siger Stig Andersen.

Fejlmargin?

Da aktiviteten på Den Store Danske var størst, var der ansat 60 medarbejdere. I dag er man nede på to fastansatte og to projektmedarbejdere. Det helt store problem for opslagsværkerne er, at folk er vænnet til, at nettet er gratis, og selv om Encyclopaedia Britannicas chef ikke kan lide det, så klikker folk sig med stor iver ind på gratiskonkurrenten Wikipedia. Her har man 3,9 millioner opslag mod de 120.000, den trykte Encyclopaedia Britannica kan byde på, og der vil stadig være forskel, når Britannica bliver helt digital.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS OGSÅ »Vi vægter tingene forskelligt. Vi kan ikke beskæftige os med en hvilken som helst tegneseriefigur, og vi kan heller ikke skrive om enhver kendis og vedkommendes kærlighedsliv. Men der må være et alternativ, hvor fakta har en betydning. Britannica bliver aldrig lige så stor, men vi vil altid være faktuelt korrekte«, siger Jorge Cauz til The New York Times. I 2005 viste et studie publiceret i Nature imidlertid, at der faktisk ikke var nogen større forskel på, hvor korrekt Britannica var i forhold til Wikipedia. Det gratis leksikon havde ifølge undersøgelsen i gennemsnit fire fejl i hver artikel, mens Britannica kunne nøjes med tre. Useriøs undersøgelse, mente Brittanica.



FACEBOOK

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden