Min stemme er tynd og fuld af rædsel«, skriver Siri Marie Seim Sønstelie, da hun sidder presset ind i en lille klippehule på Utøya sammen med to andre og prøver at sige til dem, at de ikke må tale i deres mobiltelefoner, for måske kan de blive beskudt af de både, der er på vej ind mod øen, og som faktisk kommer dem til undsætning.
Men måske er mareridtet ikke slut endnu. Sommetider går et ords betydning virkeligt op for én. Fuld af rædsel, rædselsfuldt. Som vi alle tænkte, da vi lørdag 23. juli sidste år vågnede op til nyheden om, at 69 unge norske drenge og piger på en socialdemokratisk sommerlejr var blevet dræbt af en gal mand.








