Der er et mindeværdigt billede: Den kasserede kæreste, der nægter at flytte ud af sit parforhold, men slår sig ned bag en lænestol i ekskærestens lejlighed. Bare sådan, tavst til stede og med hendes modvillige accept. Ja, hun synes næsten, det er trist, da den åndende krop ovre i hjørnet en dag omsider er væk og løsrivelsen en mærkbar realitet.
Absurdistisk og kafkask
'Kost og logi' hedder den novelle, som indledte Anja Otterstrøms roste debutsamling 'Enebørn' fra 2010, og som er typisk for det konkrete, nærmest bogstavelige, sprog, hvormed hun udfordrer vores verdensbilleder.
Absurdistisk og kafkask er hendes tag på virkeligheden blevet kaldt, og det er da også i den retning, hovedparten af hendes nye noveller bevæger sig, befolket som de er af metamorfoser og mareridtslignende forvildelser:
Skifter hjem Kvinden, der synes, der er noget galt ved middagsbordet i det lejede feriehus, men ikke kan komme på, hvad det er, før hun opdager, at hun er gået forkert. Hun undskylder og løber hjem til sin egen familie i et hus, der til forveksling ligner det første. LÆS OGSÅNovelleforfatter har gehør for replikker Men her er børnene uartige, manden har ikke bemærket hendes fravær og har i øvrigt resterne af en kødbolle siddende mellem tænderne. »Det er virkelig ikke særligt lækkert, og jeg er glad for at jeg har spist lasagne ovre hos den anden familie«, konkluderer kvinden nøgternt, inden hun tager konsekvensen og skifter hjem.
