Er pendulet svinget så meget rundt i børneopdragelsen, at vi i dag er vidne til en veritabel børnemagt, hvor forældre sætter alt til side for at forhindre deres børns oplevelse af blot den mindste smerte eller behovsudsættelse?

Er vi gået fra en voksenstyret opdragelse til en børnecentrering, hvor børns ønsker sættes højere end harmoni i ægteskabet? Er vi der, hvor ønskelister er blevet til indkøbslister?