Karakter. Biolog og professor Edward Osborne Wilson fra Harvard har flere gange modtaget Pulitzerprisen.
Foto: AP

Karakter. Biolog og professor Edward Osborne Wilson fra Harvard har flere gange modtaget Pulitzerprisen.

Bøger

Stjernebiolog: Næstekærlighed ligger i generne

E.O. Wilson har en særlig status blandt biologer, og det er der god grund til.

Bøger

Darwin var godt klar over, at der er en grundlæggende konflikt i hans evolutionsteori. Nogle karaktertræk styrker den enkelte – andre styrker gruppens muligheder for overlevelse. Men de er ofte i direkte modsætning til hinanden.

Som Darwin selv påpegede: Hvis en ung soldat giver sit liv for at beskytte sit land, når han ikke at give sine ædle karaktertræk videre ved at få børn.

Hvis evolutionen fungerer ved, at vi konkurrerer med hinanden om at føre vores gener videre, så burde der ikke være nogen, der gør noget for andre. Og alligevel er der tydeligvis mennesker, der hjælper hinanden – sommetider endda med livet som indsats.

Afhængige af andre
Den gængse forklaring på, hvorfor mennesker ofrer sig for andre, har været teorien om kin-selection: at vi er mest tilbøjelige til at hjælpe vores nærmeste slægtninge, som børn og søskende, fordi vi instinktivt ved, at vi dermed øger chancen for, at størstedelen af vores gener kan føres videre.

En af de væsentligste talsmænd for kin-selection har været den engelske evolutionære biolog Richard Dawkins, som har forfinet mekanismen til ideen om the selfish gene: at mennesker dybest set blot er genernes redskab til at blive udviklet og ført videre.

Teorien lyder logisk, men den tegner også et noget koldt og beregnende billede af menneskets natur. Når vi ofrer os for andre, stikker der åbenbart altid noget under. Enhver altruisme er dybest set egoistisk, for vi gør kun noget for andre, hvis vi på den måde sikrer vores egne geners plads i den fortsatte evolution.

Det har længe været et centralt dogme, at evolutionen kun virker på individniveau. Nu tyder meget på, at det er tid at skrotte teorien.

I bogen ’The Social Conquest of Earth’ fremlægger en af verdens mest betydende biologer, E.O. Wilson, en overbevisende videnskabelig argumentation for, at evolution også virker på gruppeniveau – og dermed tegner han også et nyt billede af menneskets grundlæggende natur.

Vi er ikke kun egoister, siger Wilson. Vores egen overlevelse er dybt afhængig af, at den gruppe, vi tilhører, trives – og derfor har vi i vores gener en lang række karaktertræk, der gør os oprigtigt sociale.

En advokats bevisførelse
Vi er altså både egoister og næstekærlige. På den ene side gælder det om rage til sig, så man har magt og position til at få den bedste mage og dermed det bedste afkom. På den anden side nytter det ikke at være på toppen, hvis hele grundlaget for samfundet eller økosystemet braser sammen.

Vi konkurrerer indbyrdes, samtidig med at vi samarbejder i grupper for bedre at kunne konkurrere mod andre grupper.

Meget ofte er hensynet til individet og gruppen fuldstændigt modsatrettede. Det giver en fundamental splittelse i den menneskelige natur, og vi ser det i utallige sammenhænge, eksempelvis i den evige politiske konflikt mellem liberalismens tro på individet og socialisternes fokus på fællesskabet.

LÆS OGSÅ E.O. Wilson kan ikke løse den modsætning. Tværtimod slår han fast med stor videnskabelig tyngde, at sådan er det bare. Inden for gruppen sejrer egoismen over næstekærligheden. Mens grupper med en høj grad af samarbejde indbyrdes sejrer over grupper, der er splittet i individualister. ’The Social Conquest of Earth’ er historien om, hvordan vi har udviklet vores karaktertræk – og det er en historie, der går millioner af år tilbage til den afrikanske savanne. Wilson bygger sin bevisførelse op som en advokat, der fører en sag.

Sociale træk
Trin for trin, underbygget af alt, hvad videnskaben kan mobilisere af fund fra urtiden, dna-analyser og tunge matematiske modeller, beskriver han, hvordan vores forfædre begyndte at samles om lejrbålet, og stammens medlemmer måtte samarbejde for at forsvare lejren, jage store dyr i fællesskab og hjælpes ad med at opfostre ungerne.

Langsomt, generation efter generation, styrkedes de træk, der får fællesskabet til at sejre i konkurrencen om territoriet mod andre grupper og dyr. Kort sagt er det de sociale egenskaber:

Vores stærke tilbøjelighed til at danne grupper og opbygge forbindelser. Vores evne til at vurdere hinanden, og at aflæse andres følelser og hensigter. Vores generøsitet og vilje til at dele. Og sproget, ikke mindst.

Tilsammen er det egenskaber, der gjorde mennesket i stand til at erobre en helt særlig position i økosystemet – vel at mærke egenskaber, der har en genetisk komponent, som varierer fra person til person og dermed er udsat for evolutionens udvælgelse af de bedst egnede træk.

Det er ganske få arter, der har udviklet sig til det punkt, hvor gruppen bliver så vigtig, at evolutionen styrker de sociale egenskaber, men de arter, der opnår så stærk en sammenhæng, har stor succes. Myrer, termitter og bier er eksempler, men også vampyrflagermus og afrikanske præriehunde har avancerede sociale træk.

Skarpe konklusioner
Harvard-professoren E.O. Wilson har en særlig status blandt biologer – og det har han haft længe. Han er i dag 82 år – og fuldstændig frisk i hovedet og mælet.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Wilsons første gennembrud som forsker var i 1959, da han afdækkede, hvordan myrer bruger duftstoffer til at kommunikere. Siden har han bl.a. skabt begrebet ’superorganismer’ til at beskrive kolonier som myretuer og bikuber, hvor samspillet er så tæt, at den enkelte myre eller bi nærmest fungerer som celler i en større organisme.

I 1975 udgav Wilson bogen ’Sociobiology’, den første af en række bøger, der undersøgte, hvordan evolutionen har formet vores kultur. Wilson påpegede allerede dengang, hvordan vores sprog og moral er påvirket af vores gener. De frekvenser, vi kan høre, de farver, vi kan se, den næring, vi har behov for, præger vores æstetik – ligesom vores gener er med til at afgøre vores evner til at analysere, lære og kommunikere.



I halvfjerdserne var det ikke populært at påpege, at vores egenskaber kunne være genetisk bestemte, og i det hele taget har E.O. Wilson mange gange oplevet, at hans teorier blev lagt for had, men senere accepteret.

Wilson er stadig ikke bange for at udtrykke sine konklusioner meget skarpt. Et af kapitlerne i ’The Social Conquest of Earth’ er en analyse af religion, som Wilson ganske overbevisende beskriver som en effektiv mekanisme, der skaber sammenhold og lydighed inden for en gruppe og dermed styrker den over for andre grupper.

Hele turen værd

’The Social Conquest of Earth’ er ikke en bog, man kan læse henslængt i sofaen med et glas vin sidst på aftenen. Den skal tages i små doser, mens hjernen er frisk. Ikke fordi den er uklart skrevet, men det er en meget videnstung sag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Der er mange latinske navne, man bevæger sig rundt blandt et væld af eksotiske insekter og dyr, fordelt over mange, lige så eksotisk klingende tidsaldre i udviklingshistorien. Men det er turen værd for læseren. Man får vitterlig en klarere forståelse af tilværelsens dybe spørgsmål: Hvem er vi, hvor kommer vi fra, og hvorfor er vi blevet, som vi er. Man føler, at man kender sig selv lidt bedre efter at have læst bogen.

FACEBOOK

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    An image posted by Oscars show host Ellen DeGeneres (bottom row, 4th L) on her Twitter account shows movie stars, including Jared Leto, Jennifer Lawrence, Meryl Streep (bottom row L-3rd L), Channing Tatum, Julia Roberts, Kevin Spacey, Brad Pitt, Lupita Nyong'o, Angelina Jolie (top row L-R) and Bradley Cooper (bottom row, 2nd R), as well as Nyong'o's brother Peter (bottom row, R), posing for a picture taken by Cooper at the 86th Academy Awards in Hollywood, California March 2, 2014. The self-portrait tweeted by host DeGeneres and actors taken during Hollywood's annual Academy Awards ceremony on Sunday quickly became the most shared photo ever on Twitter. Picture taken March 2, 2014. REUTERS/Ellen DeGeneres/Handout via Reuters (UNITED STATES - Tags: ENTERTAINMENT MEDIA TPX IMAGES OF THE DAY PROFILE) ATTENTION EDITORS

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    På søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce