Umiddelbart ligner de et par almindelige sorte herresko. Af mærket John Lobb. Men John Lobb er langtfra en almindelig skobutik, men er 'The Shoemaker of Kings - The King of Shoemakers'. Sko til 15.000 kr. I butikken på St. James Street i London går man ikke ind og køber et par sko og tager dem på med det samme. Fra opmålingen af fødderne, over håndskæringen af den trælæst, læderskoen formes ud fra, til den færdige sko kan leveres, går der fire til otte uger. Læderet kommer fra cordovanheste, og det er kun området omkring hestens bagben, der bruges. Mærsk Mc-Kinney Møller sætter pris på kvalitet. Men luksus er ikke noget, man skilter med. Derfor er det kun de virkelige kendere, der ved, at Hr. Møllers sko koster omkring 15.000 kroner for et par. 'Anonym' samler »Fra sin tidligste barndom har Mærsk Mc-Kinney Møller lært, at penge er noget, man har. Det er ikke noget, man taler om. Og slet ikke noget, man udstiller«, hedder det i en ny, næsten 500 sider lang bog om ham og virksomheden. Derfor kunne han heller ikke hjælpe Statens Museum for Kunst, da det for nogle år siden afholdt en stor Matisseudstilling. Museet havde hørt, at Hr. Møller rådede over et billede af maleren og ville gerne have det med i udstillingen. Et par uger senere modtog museet en henvendelse fra en advokat, der på vegne af »en anonym samler« gerne ville låne museet et billede. »På museet var man ikke i tvivl om, hvem samleren var«, fortæller bogen. Inkorporeret Mærsk-stjerne Mærsk Mc-Kinney Møller er essensen af overklassen i Danmark med meget tætte forbindelser til kongehuset - som det blev understreget via det nye, bombastiske operabyggeri, der fuldender aksen Marmorkirken over Amalienborg til Dokøen. Han er ridder af Elefantordenen og kan derfor i officielle sammenhænge kaldes Hans Excellence Skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller. Bogen fortæller historien om erhvervsmanden, der har løftet en tung arv efter sin fader, Arnold Peter Møller, og gjort A.P. Møller - Mærsk til det eneste danske selskab, der kan måle sig i den tunge verdensklasse. Men det er også historien om manden, der stiller ekstreme krav til sine medarbejdere. Engagementet i arbejdet skal ikke bare komme fra hjertet. Det skal være hjertet: »Hvis de åbner jer op, skal blodet være blåt, og i stedet for et hjerte, skal der sidde en syvtakket hvid stjerne«, er han i bogen citeret for at have sagt til sine medarbejdere. Der stod en kvinde bag Mærsk Mc-Kinney Møller blev født 13. juli 1913. Hans far, A.P. Møller, der kom til at præge hans liv helt afgørende, havde knap ti år forinden stiftet Dampskibsselskabet Svendborg sammen med sin fader. Bogen bringer nye oplysninger om, hvordan familien var endt i Svendborg. A.P. Møllers forældre var blevet frosset ud af Dragør efter et opgør med moderens, Annas, familie, en rig skibsrederfamilie. Anna var barsk og udfarende, ifølge bogen »en mere end almindeligt ambitiøs Dragørkvinde« og mere end nogen anden drivkraften bag etableringen af dampskibsselskabet. »Den afgørende inspiration kom fra Anna Møller. Peter Mærsk Møller (A.P. Møllers far, red.) var ikke noget særlig ambitiøst menneske«, vurderer søfartshistoriker Martin Hans Borg i bogen. Inden Mærsk blev født, var familien af forretningsmæssige hensyn rykket tilbage til København, hvor han voksede op. Børnene skulle ikke nødvendigvis være dydsmønstre. Men de skulle levere resultater. Og det stod ifølge bogen tidligt klart, at lille Mærsk havde arvet mange træk fra moderen. Lykkelig barndom Mærsk Mc-Kinney Møller har i flere omgange fortalt historien om, hvordan han som dreng fik 50 øre om måneden i lommepenge af sin far. Til gengæld skulle han feje fortovet hver dag, inden han gik i skole. Men bogen sætter spørgsmålstegn ved, om hukommelsen gennem årene har pyntet på, hvordan det rent faktisk gik for sig. »Man har aldrig manglet noget i Møllerhjemmet. Man har aldrig skullet løfte en finger. Der har altid været tjenestefolk. Historien om, at Mærsk Mc-Kinney Møller skulle feje fortov og have andre gøremål, er en god vandrehistorie, som han selv har ønsket at føre frem«, lyder det i bogen fra en nær bekendt af familien. Han har selv beskrevet sin barndom som lykkelig, men også præget af mange pligter og stor disciplin. »Opdragelsen var, i hans egen gengivelse, baseret på klassiske dyder som pligt, ansvar, 'rettighed omhu', men også sammenhold. Og så den evige tilføjelse fra faderen: »Den, der har evnen, har pligten««, fortæller bogen. Den evne havde Mærsk. Og den har forpligtet ham gennem hele livet. Emma gift før Mærsk blev 22. maj 1940 gift med Emma Henriksen, født Rasmussen, i Taarbæk Kirke. De to havde gået i skole sammen, men de mistede kontakten derefter, og i fem år var Emma gift med en odenseansk advokat. Hun blev skilt fra ham, få måneder inden Mærsk og hun blev gift. Hun har selv senere konstateret, at hun ikke var svigermors drøm: »Min svigermor var så ked af, at det var mig, han tog. Jeg var ikke så dydig«, har hun sagt. Sammen rejste parret i starten af krigen til USA for at styre forretningerne derfra på grund af Anden Verdenskrigs udbrud. I bogen kommer der nye oplysninger frem om Arnold Peter Møllers besværlige forhold til besættelsesmagten under krigen. På den ene side havde han et udpræget nationalt sindelag. På den anden side talte forventningen om en hurtig tysk sejr imod at lade skibene indgå i den allierede flåde. Allerede 8. april, dagen inden Danmarks besættelse, var Arnold Peter Møller så velorienteret om tyskernes indtog i landet, at han bad skibene søge mod neutral havn - bogen refererer kilder for at sige mod neutral eller tysk havn. I uføre Men en mulighed er, at det hænger sammen med en af de bemærkelsesværdige nye oplysninger i bogen. Hans datter Sally, Mærsk Mc-Kinney Møllers søster, var nemlig i 1937 blevet gift med en tysk officer, Kurt Schede, der af sine overordnede blev bedømt som »helt og holdent tilhænger af Nationalsocialismen«. »Var det mandskab på Mærskskibe, som havde opdaget tyske skibe på vej mod Danmark? Eller var det den tyske svigersøn, der kom med et tip?«, spørges der i bogen. A.P. Møller kom også i uføre, da han sammen med en kreds af samfundets spidser, i den såkaldte Højgaardkreds, i starten af krigen anbefalede Christian X, at han afsatte Staunings regering og indsatte prins Axel i stedet. Lobbyisten Helt anderledes behændigt har hans søn håndteret det politiske liv. Det er lykkedes ham i den grad at sætte sig i respekt i det politiske liv. Hvis Mærsk Mc-Kinney Møller ringer, har ministeren tid. Basta. Gennem tiden har han ført lange personlige korrespondancer med landets statsministre. Særlig i første halvdel af den konservative Poul Schlüters regeringstid var tonen mellem de to magtfulde herrer mild og venskabelig. Men skibsrederen holder sig ikke fra at komme med formaninger til statsministeren. »Jeg fik det indtryk, at Per Stig Møller flirter med Økonomisk Demokrati og forkortet arbejdstid. Det skulle han lade være med«, skriver han i et brev dateret 1984 underskrevet »din hengivne Mærsk«. Nyrup som penneven Underskrifterne er ikke tilfældige, men indrettet efter et sirligt system, hvor 'hengivne' rangerer på de allerfineste pladser. I 1986 vender han sig åbent mod Schlüterregeringens politik, som han kalder erhvervsuvenlig. Det får Schlüter til at fare i flint på avisernes forsider. Forholdet kølner væsentligt, selv om der stadig skrives breve. Men i 1987 bliver de underskrevet »med venlig hilsen MM Møller«. Hengivenheden er væk. Poul Schlüter var blevet reduceret til en officiel person, som rederen havde en vis distance til. I juli 1993 får Mærsk en ny penneven: den nye statsminister Poul Nyrup Rasmussen. Men han har også tætte forhold til andre politikere, blandt andre Marianne Jelved og en række udenlandske politikere, ikke mindst i det nye store marked Kina. Systematikeren Mærsk Mc-Kinney Møller har stået ved roret i Mærsk siden 1965, da hans fader døde. I den periode har virksomheden udviklet sig til at være et erhvervsimperium i toppen af den internationale superliga. »Mærsk Mc-Kinney Møller har aldrig været - eller behøvet at være - manden, der har tænkt nye, banebrydende tanker. Tværtimod har han perfektioneret evnen til at aflure andres ideer, sætte dem i system og få dem udviklet til et stade, hvor de er 'second to none'«, vurderer bogens forfattere. Derfor er hans øjesten også linjefarten af gods over havene. At gøre det til en succes kræver systematik, grundighed og kapital i rå mængder. Det har Mærsk Mc-Kinney Møller, der også er kendt for at have arvet faderens talent for 'management by fear'. Og for at blande sig i både stort og småt, fra tekniske detaljer på skibe til siddekomforten for velvoksne mænd på de indkøbte stole til operaen - de blev nemlig testet af lidt tungere medarbejdere på Esplanaden. Netop denne ærekærhed med detaljer fik flere iagttagere til at hæve øjenbrynene, da selskabet hævdede, at den øverste ledelse i A.P. Møller - Mærsk ikke havde noget kendskab til, at Maersk Air havde indgået ulovlige prisaftaler med SAS. Aftalerne førte til, at selskabet i juli 2001 blev idømt en bøde på 97 millioner kroner. Vagtskifte, ikke magtskifte I 1993 overlod Mærsk Mc-Kinney Møller den daglige ledelse til skibsreder Jess Søderberg, og i november 2003 forlod han også posten som bestyrelsesformand. Den blev givet til hans gamle nabo, Michael Pram Rasmussen. Men intentionen er, at A.P. Møller Mærsk skal blive under familiens kontrol. Det har skibsrederen aldrig lagt skjul på. Den yngste datter, Ane Mærsk Mc-Kinney, sidder i dag som næstformand i bestyrelsen og er udset til med tiden at overtage formandsstolen i virksomhedens bestyrelse og i den fond, Almenfonden, der ejer størstedelen af aktierne i selskabet. Hendes to sønner, Robert Mærsk Uggla og Johan Pedersson Uggla, er også begge i al stilfærdighed sluset ind i virksomheden. »Det er de to Ugglasønner, familien satser på«, hedder det i bogen. De er begge under tredive år og har meget at bevise endnu. Og der er meget at leve op til. Den 91-årige Mærsk Mc-Kinney Møller er om nogen indbegrebet af firmaets mand. Det giver ikke mening at adskille forretningsmanden fra privatmanden. De smelter sammen. Lyseblåt blod i årerne Operahuset ligger på hans venstre hånd, når han hver morgen går ned ad Langeliniekajen. Den høje, næsten ranglede milliardær kan derfra se de vigtigste holdepunkter. Gud - i Marmorkirken lidt mod højre. Kongehuset - Amalienborg foran. Og over vandet ligger den gamle flådestation. Det er billedet af en mand, der er sin virksomhed. Som hylder de klassiske dyder, og hvor værdierne hedder sparsommelighed, flid og fædrelandskærlighed. Og frem for alt loyalitet over for det kongehus, han sætter så højt. Selv er han kongen af dansk erhvervsliv. Det ved han. Og måske er det derfor, at han taler i p luralis majestatisom det bygningsværk, han også ser: Operahuset. »Vort standpunkt var, at vi ville donere en opera«, som skibsrederen forklarede. Tag ikke fejl. Det er én person, Mærsk selv, der har besluttet at give Operaen. Ligesom det er skibsrederen, der har taget alle vigtige beslutninger i A.P. Møller - Mærsk siden 1965. Med lyseblåt blod i årerne og en syvtakket hvid stjerne i brystet.