Foto: HERGE/MOULINSART 2004/AP
Bøger

Svensk bibliotek ville tage 'afrofobisk' Tintin af hylderne

En omfattende mediestorm satte stop for svensk udsmidning af Tintin.

Bøger

Biblioteket Tiotretton, som er en del af Stockholms prominente Kulturhuset, besluttede at smide Tintin, Kaptajn Haddock, lille Terry og hele tegneserien på porten, skrev den svenske avis, Dagens Nyheter til formiddag.

Men en massiv mediestorm har fået bibliotekets leder til at ændre mening.

»Jeg ville sætte gang i debatten om diskriminering, men har indset, at det er forkert at fjerne litteratur fra hylderne«, siger kunstnerisk leder med ansvar for børne- og ungeafdelingen på biblioteket, Behrang Miri ifølge Dagens Nyheter.

Tintin er utidssvarende og stigmatiserende Tidligere på dagen vakte bibliotekets drastiske udsmidning af Tintin stor opmærksomhed i de svenske medier og på sociale medier, hvor folk rasede over beslutningen.

»Det billede, Tintin-bøgerne giver af for eksempel afrikanere, er afrofobisk. Afrikanere er lidt dumme, mens arabere sidder på flyvende tæpper, og tyrkere ryger vandpibe. Det handler om eksotisering og orientalisme«, udtalte Behrang Miri om grunden til beslutningen.

På Dagens Nyheters hjemmeside har 85 procent af knap 8.000 læsere tilkendegivet, at Tintin skal kunne læses af børn, og på eftermiddagsavisen Aftonbladets hjemmeside er det hele 96,46 procent af læserne, som var uenig i Kulturhusets beslutning.

Først røg 'Tintin i Congo'

For et år siden afgjorde byretten i Bruxelles efter en fem år lang retssag, at 'Tintin i Congo' ikke er racistisk.

LÆS MERE

Sagsanlæggeren fremførte dengang, at hæftet fremstiller sorte som dovne, naive og underbegavede, men til tegneren og skaberen af Tintin Hergés forsvar blev der lagt vægt på, at 'Tintin'-serien blev til i en tid, hvor man ikke havde et nuanceret syn på afrikanere, og at det derfor ikke var hensigten at diskriminere.

Alligevel valgte mange boghandlere ifølge den franske avis Le Soir at ekskludere hæftet, og i Sverige blev der indført et forord, som forklarer, at 'Tintin i Congo' blev til i en anderledes tid.

Men det læser børnene ikke, mener Behrang Miri.

»De går direkte ind i fortællingen, hvor de fordomsfulde billeder bliver stigmatiserende«, siger han.

Behrang Miri udtalte tidligere til Dagens Nyheter, at han og biblioteket var parate til at fjerne flere fiktive børnebogsfigurer, der eksempelvis fremførte homofobe eller fremmedfjendske holdninger.

Men det massive pres fra især sociale medier, fik altså biblioteks- og kulturhusledelsen til at trække beslutningen tilbage, så Tintin bliver, hvor han er, på det svenske bibliotek.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

Forsiden

Annonce