Måske er det vigtigste af alle filosofiens spørgsmål, om begrebet ’selv’ giver mening. Identitet, etik, politik og lederskab formes så meget af vores forestilling om dette fænomen, som vi ikke blot dagligt erfarer, men slet og ret er. Forfatteren til den smukke roman ’Gilead’, Marilynne Robinson, har nu valgt at forsvare selvets eksistens som ånd i fire essays, og ånden som irreduktibel og lige så kompleks som det univers, vi i stigende grad forstår, at vi knap har forstået en tøddel af.
Ideen med at forsvare selvets eksistens, dybde og autonomi er ’opbyggelig’: »at de, der kontrollerer definitionen af sindet, kontrollerer definitionen af menneskeheden, kulturen og historien«, og at jo højere man sætter menneskets natur, desto mere forpligtes vi til at handle derefter – hvis vi lærer, at denne definition er sand. Subjektivitetens autonomi Denne opgave kræver først og fremmest en argumentation for subjektivitetens realitet, og afgørende indflydelse på alle aktiviteter, også i videnskaben; dernæst en argumentation for godheden, generøsiteten og altruismen som selvstændige motiver, og endelig en argumentation for erfaringens og lidenskabernes egen, kulturskabende virkelighed, hvis kulmination er religionen.
