Intet kunne være mere ligetil. Intet kunne være mærkeligere.
Sådan er det som regel hos polske Witold Gombrowicz (1904-1969), hvis sidste store roman, ’Kosmos’ fra 1965, nu foreligger på dansk.
To unge mænd, den ene hedder Witold til fornavn, den anden Fuks, flygter en hed sommer fra Warszawa til den polske provins, Witold fra en ufortalt konflikt med sine forældre, Fuks fra en chef, der ikke kan tåle synet af ham.
De indlogerer sig på et lille pensionat, men allerede umiddelbart inden de ankommer, sker der noget sært; de to unge mænd vandrer svedende af sted, søger ly i et køligt buskads, Fuks går lidt længere ind – og dér hænger på en gren en gråspurv, hængt i et stykke ståltråd?
Nu er sagen den, at de to mænd på samme tid drømmer om at blive distraheret fra deres problemer hjemme i Warszawa og har brug for at undfly kedsomheden.
Gråspurven åbner dermed et pirrende, ledt, men også lifligt mysterium. De finder derefter deres pensionat, drevet af et ældre ægtepar, den pensionerede bankdirektør Leon Wojtys og ’Kuglen’, som de på grund af hendes kropsform kalder pensionatsværtinden, og deres nygifte datter, Lena, som Witold forelsker sig i. Såre banalt.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
