Christina Hesselholdt er suveræn til at følge veje, omveje, afstikkere og krumspring i en bevidstheds tankestrøm. Gerne skifter hun mellem flere bevidstheder, således også i 'Selskabet gør op', hvormed hun afslutter sin trilogi om Camilla og hendes nære og kære.
Fortællekreds
Genrebetegnelsen er 'fortællekreds', og det betegner, både at vi har med en kreds af fortællere at gøre, og at de fortæller på en kredsende måde: Kredser om deres eksistentielle grundtemaer med sprogspind og tanketråd.
Vi genkender personkredsen fra trilogiens foregående bøger ('Camilla and the Horse', 'Camilla og resten af selskabet').
LÆS INTERVIEWChristina Hesselholdt skrev 20 sider - om året
Camilla, litterat med bopæl på Østerbro, gift med (og nu ved at blive skilt fra) Charles, der ligger stille med dårlig ryg.
Alma, forfatter med hang til forelskelse og Camillas veninde siden barndommen. Skilt fra den dystre Kristian og ved at blive kæreste med hundeejeren Edward, som er bundet i sorg til sine døde forældre og opbevarer deres hvide hår i sin kommodeskuffe.
Ordene holder hende igang
I 'Selskabet gør op' er det overvejende Camilla, der fortæller. Hun mindes sin døde mor, og hun mindes sit ægteskab, som er ved at gå i opløsning (indstiftet i dagene omkring 9/11, opløst i dagene omkring bin Ladens død ...).
Hun er en kvinde, der har mistet, men det er, som om selve sproget, selve de sætninger, hvormed hun bestandig kredser om verden og sine minder fra liv og læsning, holder hende oppe og i gang, lader livet fortsætte med en egen insisterende mekanik trods tab og død.
LÆS OGSÅSublim forfatter sender de bedste stand-uppere til tælling
Med sine sætninger maler Camilla et stærkt portræt af den afdøde mor. En stor personlighed med en overvættes og udmattende omsorg for sine psykiatriske patienter, et formfuldendt talesprog og krav om skønhed.
Men Camilla sammenligner også sin mor med Anselm Kiefers maleri af en enorm solsikke, ved hvis fod en mand er segnet: »Solsikkehovedet lignede et bruserhoved. Det ene øjeblik varme, det næste risiko for druknedøden. Det er mig der er segnet ved blomstens fod. Jeg har døet soldøden, jeg har døet blomsterdøden«.
Vidt forskellige reaktioner
Jeg har hørt om par, der synkront har læst 'Selskabet gør op'. Under læsningen hulkede den ene af gråd, den anden af latter. Og sådan er det: Det er både en meget sørgelig og en meget morsom bog.
Med sine associative, vittige, melankolske og sprogligt ekvilibristiske monologer leverer Hesselholdt de vildeste og mest præcise hofteskud direkte fra sætningerne.
SYNES DU CHRISTINA HESSELHOLDT SKAL VINDE? Sådan stemmer du
TILBAGE TIL OVERSIGTEN Her er de nominerede til Politikens Litteraturpris 2012
