Siden vi sidst i november kunne fortælle, at Politikens Litteraturpris på 250.000 kr. var indstiftet, har avisens litteraturkritikere haft travlt med at læse, for hvilke bøger fra 2012 har så stor litterær kvalitet, at de fortjener at komme i betragtning?
Svaret kommer her, for nu er vi endelig i mål, og bortset fra et enkelt værk, som tager livtag med de himmelske magter, hvis der da er nogen, var 2012 ifølge Politikens litterære kritikere først og fremmest et frugtbart år for bøger, der på den ene eller anden måde beskæftiger sig med det enkelte menneskes jordbundne forsøg på at finde sig til rette i ægteskabets og familielivets udfordrende kampzone.
De syv udvalgte
Ved at klikke nedenfor, kan du læse mere om de nominerede værker:
Daniel Denciks rasende og vittige langdigt om en mand og forfører, der holder dommedag over sig selv og sit forspildte liv. LÆS BESKRIVELSEDaniel Dencik fører den lyriske guillotine over det mandlige begær
Katrine Marie Guldagers eksperimenterende slægtsroman om familien som både livgivende og dødbringende størrelse. LÆS BESKRIVELSEKatrine Marie Guldager fortæller mesterligt om det evige livtag med familien
Kim Leines bredt favnende grønlandshistorie om religiøsitet, ensomhed, savn og de drifter, som ingen kan styre. LÆS BESKRIVELSEKim Leine fortæller den nye grønlandshistorie
Christian Jungersens foruroligende fortælling om en hjernesvulst, der ændrer en ægtemand og fars personlighed. LÆS BESKRIVELSEChristian Jungersen stiller videnskaben op mod livet
Thomas Bobergs gnistrende rejseminder, der viser, hvor meget verden har at byde på, hvis man tør møde den uden sikkerhedsnet. LÆS BESKRIVELSEThomas Boberg skriver blændende om at rejse
Christina Hesselholdts tankestrømmende fortællekreds om en kvinde, der mindes det, hun har mistet: sin døde mor og ægteskabets gode dage. LÆS BESKRIVELSEChristina Hesselholdt leverer præcise hofteskud
Oscar K. og Dorte Karrebæks eksplosive fattigmandsbibel, som kaster troens brikker op i luften og fortæller bibelhistorie fuld af smerte og vanvid. LÆS BESKRIVELSEVorherre lurer i Oscar og Dortes billedbibelStort nomineringsarbejde
Det har været et omfattende arbejde at udvælge de syv titler. Alene bruttolisten over de romaner, digt- og novellesamlinger, som er blevet mest positivt anmeldt i løbet af året, rummer fyrre titler. Hertil kommer genrer som essayistik, kulturkritik og litterære biografier, som ifølge prisfundatsen også kan komme i betragtning.
Ingen boganmeldere når sædvanligvis at læse samtlige titler inden for sit område. Man koncentrerer sig om de bøger, man selv får til anmeldelse og forsøger så at læse sig ind på de øvrige efterhånden, nogle får man aldrig læst.
I arbejdet med at nominere kandidaterne til Politikens Litteraturpris for 2012 har der været et stort ekstra læsepensum for avisens anmeldere. Tak til de mange læsere, som har inspireret redaktionen med konkrete forslag til bøger, som de har ønsket nomineret.
På de næste sider kan du læse om de syv nominerede værker, og på side 11 kan du læse om, hvordan du stemmer.
Hvornår og hvordan?
Du kan stemme frem til 15. februar, så der er god tid til at få tænkt sig om - og måske få læst de bøger, du ikke har læst, og til at snakke med andre om, hvilken forfatter der bør have den vigtige stemme. Hvis du har lyst til at dele dine tanker om dit valg med andre her i avisen, så hold dig ikke tilbage, men skriv til: litteraturpris@pol.dk LÆS VEJLEDNINGSådan stemmer du
Vinderen af Politikens Litteraturpris 2012 offentliggøres sidst i februar. Den festlige prisoverrækkelse finder sted i Pressen 14. marts. Du vil kunne bestille adgang via politikenbillet.dk. På pol.dk vil du allerede fra i dag kunne læse anmeldelser af og interview m.m. med de nominerede.
God fornøjelse!
142 kr. for resten af året
Politiken fylder 142 år, og derfor kan du læse og lytte med resten af året for kun 142 kr. Er der en bedre måde at fejre os selv på? Nej, det synes vi heller ikke.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Det er en mesterfortællers og mesterpsykologs værk
-
Kampagnerne er overalt, men de virker ikke: »Det går kun én vej, og det er den forkerte«
-
Klokken var lidt efter 20, da vagterne i det gamle vandtårn så noget mistænkeligt og slog alarm
-
'Jane Doe' var studerende og surfede på et forum om campuslivet, da hun så et opslag, der fik hende til at stivne
-
Firmaerne er gældsat til op over begge ører: »De er desperate, og det har de al mulig grund til at være«, siger ekspert
-
En kvinde kom helt fra Skovshoved og havde allerede været her tre gange på én uge
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Alberte Clement Meldal OG
Pia Kirstine Harmsen
Jeg undertrykker min sorg og vrede, for jeg ved, at hvis min vrede gror, gror min datters mørke
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Leder af Jes Stein Pedersen
60 år