Litteraturpris. Den 51-årige forfatter, Kim Leine, modtog her til aften Politikens Litteraturpris.
Foto: DANIELHJORTH

Litteraturpris. Den 51-årige forfatter, Kim Leine, modtog her til aften Politikens Litteraturpris.

Bøger

Læserne er vilde med vinderen af Politikens Litteraturpris

Kim Leine har fået en ny pris for sin bog 'Profeterne i Evighedsfjorden'.

Bøger

»Vi har fået en ny forfatter, der har noget meget vigtigt på hjerte«, konkluderer læseren Martha Kristensen, da hun her til aften står på scenen for at hylde vinderen af Politikens Litteraturpris, Kim Leine.

Det er første gang Politikens Litteraturpris uddeles, og prisfesten foregår i Pressens Hus, hvor dedikerede læsere er mødt talstærkt op. Prisen skal fremover uddeles hvert år.

To udvalgte læsere holder en hyldesttale for vinderen - heraf er den ene folkeskolelæreren og litteraturelskeren Martha Kristensen.

Politikens Litteraturpris er en læserpris, hvor Politikens læsere bestemmer, hvilken forfatter, der skal vinde æren og de 250.000 kroner, der følger med fra Politikens Fond.

Kim Leine får prisen for sin roman 'Profeterne i Evighedsfjorden', der er hans fjerde bog.

LÆS OGSÅ

Den handler om en ung mands oplevelser på Grønland i 1700-tallet. Om religiøsitet, ensomhed, drifter og landets historie. Og ikke mindst om kulturmødet mellem det danske og det grønlandske.

Kontrasterne kalder
»'Profeterne i Evighedsfjorden' er mørk, tung og klaustrofobisk, men den er også let og humoristisk. Som hovedpersonen er hele bogen fyldt med splittelse. Mellem liderlighed og anstændighed, det rationelle og det videnskabelige, ånd og drifter, civilisation og natur, skyld og tilgivelse, tro og viden, kristendom og hedenskab«, fortæller Martha Kristensen til de mange tilhørere.

For hende er det især kontrasterne i bogen, der gør den dragende. Hun fortæller, hvordan den kan gøre »helt ondt«, mens hun tager sig til maven, men at man samtidig »ikke kan lade være med at grine.«

Martha Kristensen har altid holdt af at læse, og det er ikke kun for underholdningens skyld, at hun gang på gang åbner en ny bog og starter på første kapitel.

»At læse er en måde at lære sig selv og tilværelsen at kende på. Og mindske ensomheden. Man møder andre virkeligheder og karakterer og genkender sine egne følelser i dem«, forklarer hun.

Kim Leine har et godt kendskab til Grønland, efter selv at have arbejdet der i 15 år. Og Martha Kristensen, der også har boet i Grønland i en periode, slutter sin tale med at sige tillykke til forfatteren på grønlandsk.

Historien er tyvstjålet
Der er mange, der gerne vil hylde Kim Leine. Politikens kulturredaktør, Anita Bay Bundegaard, guider publikum igennem aftenens program.

Skuespilleren Nukuka Coster-Waldau læser op fra en passage i 'Profeterne i Evighedsfjorden'. Og det lader til, at publikum også har læst bogen grundigt. En dame med en lilla striktrøje uden over den hvide skjorte, som må stå op med sin brune lædertaske placeret mellem fødderne, fordi der er flere folk, end der er stole, hvisker smilende til veninden ved siden af: »Den passage er bare så god«.

Politikens litteraturkritiker Lasse Horne Kjeldgaard roser bogen og sætter den ind i en litteraturhistorisk kontekst. Og Politikens chefredaktør går på scenen for at fortælle den pudsige historie om, hvor Kim Leine har fundet sin inspiration til 'Profeterne i Evighedsfjorden'.

»Bogen er inspireret af en artikel min far skrev tilbage i 1986 i tidsskriftet 'Grønland'. Det er artikel, der føjer sig til min fars livslange bestræbelse på at give den grønlandske side af kulturmødet mellem Grønland og Danmark en stemme. Og det er jo også det møde, der interesserer dig«, siger Bo Lidegaard på scenen henvendt til Kim Leine.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Den artikel chefredaktørens far har forfattet bærer samme navn som romanen, og vinderen af aftenens pris indrømmer da også blankt at have lånt fra Bo Lidegaards aner:

»Nu kan jeg endelig bryde sammen og tilstå, at der er en relation, til det Bo sagde for lidt siden. Jeg er slet ikke den, I tror, jeg er. Men sådan er det at være episk forfatter. Man er en charletan og en platugle, og man stjæler fra de ægte talenter«, siger Kim Leine med et glimt øjnene, da han kommer op på podiet for at takke for prisen.

Grønlandsk litteratur og valg

Aftenen slutter med, at Bo Lidegaard interviewer Kim Leine på scenen. Her taler de blandt andet om det netop overståede, grønlandske valg. Chefredaktøren vil vide, hvad forfatteren tænker om valget.

»Lige pludselig ved alle danskere, at der er valg i Grønland, det vidste de ikke sidst, der var det. Det siger jo noget om, at der er noget på spil nu. Hvis man tager oliepenge plus Grønland, så ved alle pludselig, at der er valg«, siger Kim Leine.

Det socialdemokratiske parti Siumut fik 42,8 procent af stemmerne ved det grønlandske valg, der blev afholdt tidligere på ugen.

LÆS OGSÅ

»Det er et tilvalg af en forsigtighed i forhold til olieeventyret. Det betyder ikke at udviklingen vil ændres, den vil måske bare gå lidt langsommere«, vurderer Kim Leine.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Efter interviewet, afslutter det grønlandske kor Aavaat med at synge to sange på nationalsproget. De er klædt i nationale klædedragter i rødt, hvidt, sælskind og farverige mønstre.

Når man ikke forstår sproget, lyder det lidt som lyse glasklokker, der ringer i skiftende tonelejer. Det er smukt. Og stemningsfyldt ligesom billederne på bagvæggen, der forestiller grønlandske landskaber, huse og slædehunde.

»En tradition er født på Politiken«, lyder de afsluttende ord fra avisens kulturredaktør, Anita Bay Bundegaard.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden