Katrine Marie Guldagers 'Lille hjerte' er en slægtsroman fortalt på en helt ny, raffineret og underfundig måde. Den er morsom, men også foruroligende i sin skildring af mennesker, der er uhjælpeligt udleveret til de familier, de er et produkt af. Forløberen hed 'Ulven', og ulven er et helt konkret dyr, der som en anden Villy Sørensensk tiger huserer på loftet i huset i Køge, hvor Lilly bor sammen med sin mand, Peter. Men den er også en psykisk størrelse inden i Lilly - en angst, hun først slipper af med, da hun bryder ud af ægteskabet og flytter til København for at realisere sine kunstnerdrømme. LÆS INTERVIEWKatrine Marie Guldager: væk fra larmen Tilbage i Køge sidder Peter, der trøster sig med sin sekretær, og børnene Leonora og Henry, den ene elsket i en symbiotisk glasklokke, den anden afvist, så han ser skræmmende soldater overalt. Og Lilly - dur hun som kunstner, er frigørelsens pris for høj, og kan man bare forlade sine børn for at realisere sig selv? I 1956 i Køge er omgivelsernes dom klar. Det er fortællerens ikke, for hun har både et stærkt blik for svigtede børn og for mænd og kvinder, der handler, som de gør, fordi de ikke kan andet. Konkrete billeder på følelserne Det originale greb i Guldagers måde at fortælle på er, at hun omsætter de indre dramaer i konkrete billeder. Der er ulve og engle, soldater og glasklokker, og der er søskendeparret frk. Lys og frk. Mørke, der inkarnerer hver sin side af en livsfølelse, sortsynet og optimismen, der ender i en veritabel slåskamp, inden de kan smelte sammen til én person. LÆS OGSÅKatrine Marie Guldager gør regnskabet op med 68’erne. Familien som både livsnødvendig og dødbringende er også i fokus i Guldagers seneste novellesamling, 'Nu er vi så her', hvor 68-generationens kvindefrigørelse bliver sat på ord af en række fortællere, der på hver sin måde afslører sig selv. Hver generation har sit at kæmpe med, og om sin egen kamp fortæller Guldager i den selvbiografiske 'Lysgrænsen' om den årelange psykoanalyse.
Leger med formatet Mesterfortælleren Guldager leger drevent med alle fortællepositioner. Hun bevæger sig frit mellem lyrik, stramme noveller, personlig essayistik og romaner. Hun taler ikke tiden efter munden, men giver sin egen gennemreflekterede kommentar. LÆS OGSÅEn mester fortæller om det onde i Køge, i Kunsten og i dig og mig Som hendes bøger er 'Lille hjerte' både lys og mørke, for selv om hendes personer sidder fast i deres psyke, opvækst og familier som i en skruestik, kan hun med humor få dem til at blinke og bevæge sig. SYNES DU KATRINE MARIE GULDAGER SKAL VINDE?Sådan stemmer duTILBAGE TIL OVERSIGTENHer er de nominerede til Politikens Litteraturpris 2012